
Så er den her: Den længe ventede efterfølger til 'LEGO Filmen: Et klodset eventyr fra 2014'.
I 'LEGO Filmen 2' vender vi tilbage til Klodsby og dens indbyggere, der endnu en gang må stå sammen for at redde deres elskede by. Der er gået fem år siden alting gik amok, og nu må borgerne endnu en gang kæmpe mod en ny trussel: En invasion fra det ydre rum.
Kampen for at overvinde invasionen og genoprette freden i LEGO-universet betyder en magisk rejse for Emmet, Lucy, Batman og deres venner fra fjerntliggende, uudforskede verdener og en fantastisk galakse, hvor alting er som i en musical.
På listen over skuespillere, der leverer dansk tale, står Timm Vladimir, Alexandre Willaume, Lise Baastrup og Shzirley.
Filmen vises i Allerød Bio fra 16. februar.