De Radikale vil skære i efterlønnen, øge beskatningen af boligejerne og lette i topskatten. Alt sammen blomster, der næppe gror mange af i en rød S/SF baghave.
Alligevel nedtoner såvel De Radikale som Socialdemokraterne og SF uenighederne om den økonomiske politik.
Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, hæfter sig ved, at den radikale plan, som fremlægges mandag, imødekommer S og SF omkring beskæftigelsesfradraget.
– Vi konstaterer med tilfredshed, at De Radikale erklærer sig enige i at øge beskæftigelsesfradraget, siger Bødskov.
Han henviser til, at De Radikale ifølge Berlingske vil øge beskæftigelsesfradraget med samlet 4,8 milliarder kroner – svarende til, at det for den enkelte vokser med 6000 kroner til maksimalt 23.900 kroner.
På trods af uenighederne ser ligeledes SF's gruppeformand, Ole Sohn, tilnærmelser fra De Radikale – også ud over beskæftigelsesfradraget.
– De Radikale anerkender også, at der ikke bliver rørt ved boligskatten i den første valgperiode efter det kommende valg. Det skal ikke ske før 2016, og det er en markant imødekommelse, siger han med henvisning til, at det radikale krav om at sløjfe skattestoppet på boligbeskatningen først skal gælde derfra.
Trods de åbenlyse uenigheder vurderer den radikale gruppenæstformand, Morten Østergaard, at parterne godt kan nå til enighed efter et valg:
– Omkring skatten skal vi hæfte os ved, at vi er enige om at hæve beskæftigelsesfradraget og om at lægge afgifter på usunde fødevarer.
– Så er vi så uenige om, hvorvidt vil fortsat skal give skattelettelser til de rigeste boligejere, eller om vi skal hæve topskattegrænsen til fordel for skolelærere og sygeplejersker. Det sidste er der efter vores opfattelse en bedre social balance i, siger Østergaard.