
Rungsted forstærkede krisen i Aalborg, da Rungsted fredag aften tilføjede nordjyderne det femte nederlag på stribe.
Rungsted vandt nemlig opgøret 1-0 på det mål Jonas Røndbjerg satte ind i 2. periode assisteret af Morten Green.
Aalborg hev med 43 sekunder igen målmand Marcus Lendell af isen til fordel for en ekstra markspiller, men heller ikke den manøvre gav bonus. Sebastian Feuk holdt sit Rungsted-mål rent denne fredag aften.