Roskilde kommune vil give: 95.000 til fototograf- Erlings mindeløb

Roskilde kommune vil give 95.250 kroner i støttet til mindeløbet den 24. maj for byens højt respekterede pressefotograf Erling J. Pedersen, der døde i foråret 2017.

Han var selv en rigtig god cykelrytter i sine unge dage, og derfor har den lokale klub sammen med Roskilde Avis taget initiativ til dette gadeløb. Blandt initiativtagerne er også hans mangeårige ven Dan Hacke, tidligere direktør i Roskilde-hallerne og formand for Festivalen.

Roskilde Cykle Ring har søgt kommunen om støtte til dækning af udgifterne i forbindelse med løbet, og forvaltningen indstiller til Økonomiudvalgets møde på onsdag, at kommunen giver 95.250 kroner.

Gadeløbet skal gennemføres på en rundstrækning i Roskildes centrum, med mål i Algde ud for avisen, hvor Erling J. Pedersen arbejdede i mange år.

Rytterne kører ad Skomagergade, Støden, Byvolden, Maglekildestræde, Bondetinget, Fondens Bro, Palæstræde, Sankt Ols Gade, Sankt Ols Stræde, Sankt Peders Stræde, Algade og tilbage til Stændertorvet.

Arrangørerne arbejder for at få en række af landet bedste ryttere til at stille op, og inden dette gadeløb afvikles også en afdeling for nogle af de gamle koryfæer, som Erling kendte og kørte imod i sin tid. F.eks. tidligere storryttere som Ole Ritter, Hans Henrik Ørsted og Reno B. Olsen.

Roskilde Garden med

De dygtige unge musikere fra Roskilde Garden har også meldt deres deltagelse i arrangementet.

Under løbet leverer de den musikalske underholdning på Stændertorvet.

– Selvfølgelig vil vi også være med til at hylde Erling, der gennem årene tog så mange fine billeder af Gardens drenge, siger formanden Olav Clausen.

tk