Romantisk komedie i Slotsbio

Nu kan du opleve Woody Allens herlige film, 'To Rome With Love' i Slotsbio

Torsdag den 30. august klokken 19.30 er der ny film på plakaten i Café Slotsbio i Hillerød.

Det er instruktør Woody Allen, der har lavet filmen 'To Rome With Love' – der som titlen antyder, udspiller sig i Rom.

Byen danner kulisse for en sjov og varm fortælling om en flok menneskers møde med hinanden, kærligheden og livets uforudsigelighed. Passioner, frustrationer og skjulte talenter får frit spil, samtidig med at nye romantiske døre åbner sig for byens indbyggere og turister.

Kort sagt: En typisk Woody Allen film!

Blandt de medvirkende ses Penélope, Jesse Eisenberg, Alec Baldwin og Ellen Page. Filmen vises til og med tirsdag den 4. september.

Reserver billet og se trailer for filmen her: www.slotsbio.dk.