RØVERI
En meget karakteristisk udseende afrikansk mand begik i dag kl. 11.50 røveri i Danske Bank i Rungsted.Efter de første forlydender, er der tale om en afrikansk-udseende, sort mand med en karakteristisk bred næse. Røveren er 20-30 år gammel, 170 cm høj og tæt af bygning. Ved røveriet bar røveren sorte fleecehandsker og bar desuden på en rød plasticpose.Efter røveriet stak bankrøveren af til fods ad Banestien i retning mod Kokkedal. Senere lykkedes det røveren at skaffe sig en cykel, hvorefter han formodentlig fortsatte ad Banestien/Pennehavevej.Røverens tøj beskrives som en sweatshirt med påskriften "Royal" på ryggen og et mindre med samme navn på brystet.De første meldinger går på, at der ikke er brugt nogle våben ved røveriet. Politiet er massivt til stede i området, hvor de i området øst for Kystbanen patruljerer intensivt, uden det i øjeblikket ( kl. 12:15
) er lykkedes dem at pågribe røveren. Politiet anslår lige nu, at røveren gemmer sig i området, da der ikke er nogen vidner, der har set den eftersøgte mand. Området omkring gerningsstedet eftergås i øjeblikket af hundepatruljer. Kl. 12.32
fremgår det fra politiet, at vidner har set den eftersøgte hoppe på toget på Kokkedal Station kl. 12:20. I følge DSB kan politiet når som helst kræve et tog standset, men det vides atuelt ikke, om dette er tilfældet.Til P4-København oplyser vagtchef i Nordsjællands Politi Søren Christensen, at den eftersøgte sidst er set i toget i retningen mod København. Det er samtidig oplyst, at røveren i banken virkede truende og gik direkte og målrettet mod kassen, hvor han begyndte at tage penge.Senere på dagen lykkedes det politiet at pågribe en mand, som man mente, var den formodede bankrøver. Det viste sig imidlertid ikke at holde stik, hvorfor han fik lov at gå igen. Derfor leder politiet fortsat efter bankrøveren. Se WEB-TV indslag med blandt andet et vidneudsagn ved at klikke på Relateret information under foto.