Ane Panfil
"Det har virkelig rykket noget at se så meget elendighed", siger Torben Due efter én uges rundrejse med Røde Kors i Madagaskar – et af verdens fattigste lande.
Dansk Røde Kors har enkelte gange inden for de senere år arrangeret studierejser for frivillige indenfor alle grene af Røde Kors, samarittertjeneste, genbrugsbutikker, asylarbejde, besøgstjeneste osv. Formålet med rejserne er, at deltagerne kan komme hjem med spændende oplevelser i bagagen, så de kan fortælle positive historier om Røde Kors' arbejde. I år gik turen til Madagaskar i starten af december, og pensioneret lærer Torben Due fra Himmelev var en af de 12 heldige, der fik chancen for at komme med.
Roskilde Flygtningevenner
Torben Due har tidligere løst opgaver i Røde Kors: "Jeg har i Roskilde Flygtningevenner været frivillig på asylcenteret på Sct. Hans. Jeg startede med at hjælpe til med at sortere de mange sække med brugt tøj, som blev brugt i genbrugsbutikken derude.
Desuden var jeg derude cirka én gang om ugen, enten for at hjælpe i sprogcaféen, hvor beboerne kunne få hjælp til deres opgaver fra sprogskolen og lære mere dansk eller bare hygge lidt. Eller også i caféen, hvor der var kaffe, te, kage og med jævne mellemrum underholdning af den ene eller anden slags", fortæller Torben Due. Men derfra og til at rejse til ét af verden fattigste lande? Hvad får dog folk til det?
Appelsin i turbanen
Torben Due fortæller, at da han så invitationen fra Røde Kors, syntes han, det lød spændende, men at andre, der havde været aktive længere i Røde Kors, havde fortjent at deltage. En opfordring fra hans kone lød dog:
"Du skal da prøve at søge! Du kan tale fransk – og det er en fantastisk chance!" Og Torben Due oplevede det som at få en appelsin i sin turban at blive udvalgt blandt de 66 ansøgere."
Ukendt land
"Jeg vidste næsten ingenting om Madagaskar før denne tur. Det er ét af verdens fattigste lande, og det er ét af de lande, hvor der er flest både fejlernærede og underernærede. Omkring en femtedel af børnene under fem år er bagud i deres fysiske udvikling. Der er en lille, rig overklasse, en lille middelklasse og en kæmpestor, fattig underklasse.
I hovedstaden Antananarivo så vi kvarterer med pæne huse, og selvfølgelig så vi også mange pænt klædte mennesker, men langt, langt det meste – både dér og i de byer, vi ellers så, var præget af usle, små huse, mennesker med snavset og slidt tøj, og der var skidt og affald overalt. Tiggende kvinder og børn, gadesælgere, der forsøgte at sælge deres postkort, små spilleinstrumenter, magneter osv.", fortæller Torben Due og fortsætter:
"Vi blev bedt om aldrig at gå alene rundt, og på markedspladser, og hvor der var mange mennesker, gik vi i en meget tæt og samlet gruppe. Fordi fattigdommen er SÅ stor, er fristelsen til skaffe sig midler til mad og overlevelse på ulovlig vis selvfølgelig også større. En af deltagerne fik stjålet sin telefon ud af vinduet i bilen et sted, hvor vi holdt i kø. En anden mistede nogle eurosedler i sikkerhedskontrollen i lufthavnen på hjemturen."
Korruptionen er et kendt fænomen i det fattige land:
"Alle taler om, hvor slemt det er – inden for politi, retsvæsen, forvaltninger – overalt! Fx er der hyppige politikontrolsteder på landevejene, og når en bil bliver stoppet, hjælper det gevaldigt med en pengeseddel sammen med kørekortet," beretter Torben Due.
'Mendrika – Et værdigt børneliv'
Dansk Røde Kors støtter det projekt, der bliver kaldt Mendrika, som Røde Kors-delegationen skulle ned og se nærmere på. Mendrika betyder noget i retning af værdighed, og i Danmark er overskriften 'Et værdigt børneliv'.
En koordinator ansat af Dansk Røde Kors hjælper det lokale Røde Kors med projektet, der foreløbig løber over en treårig periode frem til midt i 2018. Børnene er de mest udsatte, når familierne har det rigtig svært. Man regner med, at cirka 2000 familier kan blive hjulpet.
Indsatsen har tre hovedområder: uddannelse, økonomi og hygiejne. Med hensyn til uddannelse prøver man at opmuntre familierne til at sende deres børn i skole, selv om det kan være fristende at lade dem hjælpe hjemme.
Familiens økonomi støttes ved at købe enkle redskaber eller udstyr til at komme i gang med et eller andet, der kan sælges, fx kager eller bananchips. Et stort problem er hygiejne:
"Den almindelige hygiejnestandard er elendig, fx er håndvask efter toiletbesøg en by i Rusland for mange mennesker", siger Torben Due.
En dag i slummen
"Det, der uden al tvivl gjorde størst indtryk på os alle sammen, var en dag i et af Antananarivos slumkvarterer, hvor titusinder af mennesker lever under forhold, som jeg godt nok havde læst om, men jeg havde alligevel ingen idé om, hvordan det ville føles at være sådan et sted," fortæller Torben Due.
I slummen besøgte delegationen fru Lowa. Hun bor på ca. 9 kvm med sin mand og to børn på otte og 13. Fru Lowa står op klokken tre om natten og går i seng klokken ti om aftenen. Hun må gå flere timer hver dag for at hente bananer eller bringe de færdige chips til steder, hvor de kan sælges. Der er ikke noget rindende vand i nærheden, så det henter familien ved en vandhane et godt stykke væk og må så bære de store vanddunke på hovedet. Torben Due siger:
"Hendes største ønske er at komme til at bo i andet hus, så oversvømmelserne ikke forhindrer hende i at komme frem og tilbage med sine bananer, og hun håber, at Røde Kors kan hjælpe hende med noget bedre udstyr til sin lille produktion af bananchips."
Orme i maven
Også en Primary School i slumområdet fik besøg af delegationen fra Danmark.
"Der var lidt over 1000 elever fordelt på et formiddags- og et eftermiddagshold og 40-60 elever i hver klasse. På trods af børnenes levevilkår virkede de glade og lattermilde, og der var en god og rar atmosfære. Lokale frivillige fra Røde Kors, der også ofte selv bor i slummen, kommer med jævne mellemrum og underviser i hygiejne – bl.a. ved at fortælle historier om små orme, der bor i maven, og som elsker at komme ud af maven og ind i munden igen, så de kan vokse sig store. Ingen har rindende vand, og derfor øvede man håndvask ved hjælp af brugte plasticvandflasker ophængt i snore", fortæller Torben Due.
Pest kan forebygges
Dansk Røde Kors støtter også et pestforebyggelsesprogram, som blev sørgeligt aktuelt, mens Torben Due var var i området. I nærheden af hovedstaden havde to personer fået konstateret pest, og i et øde område langt sydpå var 31 døde, formentlig af pest. Pesten spredes især af rotter og deres lopper, og derfor går indsatsen her på at holde huse og områderne omkring dem fri for affald, sørge for rottefælder og viden om at håndtere de døde rotter forsvarligt.
"En bonde, som vi talte med, konstaterede stille, at efter at Røde Kors var kommet med informationer og havde hjulpet, var han ikke længere bange for pest. Hans hus og gårdsplads var også fint fri for affald og andet, der kunne være interessant for rotter," siger Torben Due.
Hvorfor frivillige på rejse?
Man kan måske undre sig over, at Røde Kors bruger penge på at sende en gruppe på tolv frivillige plus en ansat så langt væk? Dette spørgsmål besvarer Torben Due således:
"Jeg er helt sikker på, at man har lavet nogle kalkulationer på, at det er en investering, der tjener sig ind ved at deltagerne kommer hjem og fortæller om deres oplevelser og indtryk. Det skulle gerne få folk til at erkende behovet for hjælp og støtte og give lyst – eller endnu mere lyst – til at bakke op om Røde Kors. For mit eget vedkommende kan jeg mærke, at det har betydet noget for min glæde ved at støtte de ting, min kone og jeg plejer at give bidrag til, fordi jeg nu kan forestille mig, at pengene går til de gode og aktive frivillige, der prøver at hjælpe i hovedstadens slum, eller til dem, der tager rundt i landsbyerne for at forbedre hygiejnen og forebygge pest. Jeg ved jo godt, at kun en lille del af pengene går til det, men de går så til lignende projekter et andet sted i verden". Og han fortsætter:
"Turen og aktiviteterne omkring den har også givet mig et lille indblik i Røde Kors' organisation. Nogle er bange for, at for mange støttekroner går til administration, høje lønninger, luksusrejser og den slags, men i Dansk Røde Kors går kun seks ud af 100 støttekroner til administration, og en velfungerende organisation er en forudsætning for at hjælpen kan gøre størst mulig nytte", siger Torben Due.
Bevar proportionerne
"Det har virkelig rykket noget at se så meget elendighed", siger Torben Due efter én uges rundrejse i Madagaskar, og han fortsætter:
"Jeg synes, at det var fantastisk spændende at se et land, der var så utroligt anderledes end vores eget og at få sat tingene lidt i perspektiv. Der er selvfølgelig ting her i Danmark, som vi kan være utilfredse med, og det synes jeg da, at man skal prøve at gøre noget ved, men langt de fleste af os lever en tilværelse, der er tryg og præget af, at vi har nok eller endda rigeligt til at klare dagen og vejen. Dét er vigtigt at være bevidst om, så man bevarer proportionerne."
Torben Due har med egne ord oplevet, at alle de frivillige i Røde Kors verden over gør en kæmpe forskel for mange mennesker.
Ny dagsorden
Nu er tiden så inde til at delagtiggøre andre i de mange oplevelser Torben Due har med hjem i bagagen. Derfor stiller han sig gerne til rådighed for skoler og foreninger, der er interesserede i at høre nærmere om rejsen og Røde Kors' arbejde. Torben Due kan kontaktes på torben@himmelev.net.
"Det har virkelig rykket noget at se så meget elendighed", siger Torben Due efter én uges rundrejse med Røde Kors i Madagaskar – et af verdens fattigste lande.
Dansk Røde Kors har enkelte gange inden for de senere år arrangeret studierejser for frivillige indenfor alle grene af Røde Kors, samarittertjeneste, genbrugsbutikker, asylarbejde, besøgstjeneste osv. Formålet med rejserne er, at deltagerne kan komme hjem med spændende oplevelser i bagagen, så de kan fortælle positive historier om Røde Kors' arbejde. I år gik turen til Madagaskar i starten af december, og pensioneret lærer Torben Due fra Himmelev var en af de 12 heldige, der fik chancen for at komme med.
Roskilde Flygtningevenner
Torben Due har tidligere løst opgaver i Røde Kors: "Jeg har i været frivillig på asylcenteret på Sct. Hans. Jeg startede med at hjælpe til med at sortere de mange sække med brugt tøj, som blev brugt i genbrugsbutikken derude.
Desuden var jeg derude cirka én gang om ugen, enten for at hjælpe i sprogcaféen, hvor beboerne kunne få hjælp til deres opgaver fra sprogskolen og lære mere dansk eller bare hygge lidt. Eller også i caféen, hvor der var kaffe, te, kage og med jævne mellemrum underholdning af den ene eller anden slags", fortæller Torben Due. Men derfra og til at rejse til ét af verden fattigste lande? Hvad får dog folk til det?
Appelsin i turbanen
Torben Due fortæller, at da han så invitationen fra Røde Kors, syntes han, det lød spændende, men at andre, der havde været aktive længere i Røde Kors, havde fortjent at deltage. En opfordring fra hans kone lød dog:
"Du skal da prøve at søge! Du kan tale fransk – og det er en fantastisk chance!" Og Torben Due oplevede det som at få en appelsin i sin turban at blive udvalgt blandt de 66 ansøgere."
Ukendt land
"Jeg vidste næsten ingenting om Madagaskar før denne tur. Det er ét af verdens fattigste lande, og det er ét af de lande, hvor der er flest både fejlernærede og underernærede. Omkring en femtedel af børnene under fem år er bagud i deres fysiske udvikling. Der er en lille, rig overklasse, en lille middelklasse og en kæmpestor, fattig underklasse.
I hovedstaden Antananarivo så vi kvarterer med pæne huse, og selvfølgelig så vi også mange pænt klædte mennesker, men langt, langt det meste – både dér og i de byer, vi ellers så, var præget af usle, små huse, mennesker med snavset og slidt tøj, og der var skidt og affald overalt. Tiggende kvinder og børn, gadesælgere, der forsøgte at sælge deres postkort, små spilleinstrumenter, magneter osv.", fortæller Torben Due og fortsætter:
"Vi blev bedt om aldrig at gå alene rundt, og på markedspladser, og hvor der var mange mennesker, gik vi i en meget tæt og samlet gruppe. Fordi fattigdommen er SÅ stor, er fristelsen til skaffe sig midler til mad og overlevelse på ulovlig vis selvfølgelig også større. En af deltagerne fik stjålet sin telefon ud af vinduet i bilen et sted, hvor vi holdt i kø. En anden mistede nogle eurosedler i sikkerhedskontrollen i lufthavnen på hjemturen."
Korruptionen er et kendt fænomen i det fattige land:
"Alle taler om, hvor slemt det er – inden for politi, retsvæsen, forvaltninger – overalt! Fx er der hyppige politikontrolsteder på landevejene, og når en bil bliver stoppet, hjælper det gevaldigt med en pengeseddel sammen med kørekortet," beretter Torben Due.
'Mendrika – Et værdigt børneliv'
Dansk Røde Kors støtter det projekt, der bliver kaldt Mendrika, som Røde Kors-delegationen skulle ned og se nærmere på. Mendrika betyder noget i retning af værdighed, og i Danmark er overskriften 'Et værdigt børneliv'.
En koordinator ansat af Dansk Røde Kors hjælper det lokale Røde Kors med projektet, der foreløbig løber over en treårig periode frem til midt i 2018. Børnene er de mest udsatte, når familierne har det rigtig svært. Man regner med, at cirka 2000 familier kan blive hjulpet.
Indsatsen har tre hovedområder: uddannelse, økonomi og hygiejne. Med hensyn til uddannelse prøver man at opmuntre familierne til at sende deres børn i skole, selv om det kan være fristende at lade dem hjælpe hjemme.
Familiens økonomi støttes ved at købe enkle redskaber eller udstyr til at komme i gang med et eller andet, der kan sælges, fx kager eller bananchips. Et stort problem er hygiejne:
"Den almindelige hygiejnestandard er elendig, fx er håndvask efter toiletbesøg en by i Rusland for mange mennesker", siger Torben Due.
En dag i slummen
"Det, der uden al tvivl gjorde størst indtryk på os alle sammen, var en dag i et af Antananarivos slumkvarterer, hvor titusinder af mennesker lever under forhold, som jeg godt nok havde læst om, men jeg havde alligevel ingen idé om, hvordan det ville føles at være sådan et sted," fortæller Torben Due.
I slummen besøgte delegationen fru Lowa. Hun bor på ca. 9 kvm med sin mand og to børn på otte og 13. Fru Lowa står op klokken tre om natten og går i seng klokken ti om aftenen. Hun må gå flere timer hver dag for at hente bananer eller bringe de færdige chips til steder, hvor de kan sælges. Der er ikke noget rindende vand i nærheden, så det henter familien ved en vandhane et godt stykke væk og må så bære de store vanddunke på hovedet. Torben Due siger:
"Hendes største ønske er at komme til at bo i andet hus, så oversvømmelserne ikke forhindrer hende i at komme frem og tilbage med sine bananer, og hun håber, at Røde Kors kan hjælpe hende med noget bedre udstyr til sin lille produktion af bananchips."
Orme i maven
Også en Primary School i slumområdet fik besøg af delegationen fra Danmark.
"Der var lidt over 1000 elever fordelt på et formiddags- og et eftermiddagshold og 40-60 elever i hver klasse. På trods af børnenes levevilkår virkede de glade og lattermilde, og der var en god og rar atmosfære. Lokale frivillige fra Røde Kors, der også ofte selv bor i slummen, kommer med jævne mellemrum og underviser i hygiejne – bl.a. ved at fortælle historier om små orme, der bor i maven, og som elsker at komme ud af maven og ind i munden igen, så de kan vokse sig store. Ingen har rindende vand, og derfor øvede man håndvask ved hjælp af brugte plasticvandflasker ophængt i snore", fortæller Torben Due.
Pest kan forebygges
Dansk Røde Kors støtter også et pestforebyggelsesprogram, som blev sørgeligt aktuelt, mens Torben Due var var i området. I nærheden af hovedstaden havde to personer fået konstateret pest, og i et øde område langt sydpå var 31 døde, formentlig af pest. Pesten spredes især af rotter og deres lopper, og derfor går indsatsen her på at holde huse og områderne omkring dem fri for affald, sørge for rottefælder og viden om at håndtere de døde rotter forsvarligt.
"En bonde, som vi talte med, konstaterede stille, at efter at Røde Kors var kommet med informationer og havde hjulpet, var han ikke længere bange for pest. Hans hus og gårdsplads var også fint fri for affald og andet, der kunne være interessant for rotter," siger Torben Due.
Hvorfor frivillige på rejse?
Man kan måske undre sig over, at Røde Kors bruger penge på at sende en gruppe på tolv frivillige plus en ansat så langt væk? Dette spørgsmål besvarer Torben Due således:
"Jeg er helt sikker på, at man har lavet nogle kalkulationer på, at det er en investering, der tjener sig ind ved at deltagerne kommer hjem og fortæller om deres oplevelser og indtryk. Det skulle gerne få folk til at erkende behovet for hjælp og støtte og give lyst – eller endnu mere lyst – til at bakke op om Røde Kors. For mit eget vedkommende kan jeg mærke, at det har betydet noget for min glæde ved at støtte de ting, min kone og jeg plejer at give bidrag til, fordi jeg nu kan forestille mig, at pengene går til de gode og aktive frivillige, der prøver at hjælpe i hovedstadens slum, eller til dem, der tager rundt i landsbyerne for at forbedre hygiejnen og forebygge pest. Jeg ved jo godt, at kun en lille del af pengene går til det, men de går så til lignende projekter et andet sted i verden". Og han fortsætter:
"Turen og aktiviteterne omkring den har også givet mig et lille indblik i Røde Kors' organisation. Nogle er bange for, at for mange støttekroner går til administration, høje lønninger, luksusrejser og den slags, men i Dansk Røde Kors går kun seks ud af 100 støttekroner til administration, og en velfungerende organisation er en forudsætning for at hjælpen kan gøre størst mulig nytte", siger Torben Due.
Bevar proportionerne
"Det har virkelig rykket noget at se så meget elendighed", siger Torben Due efter én uges rundrejse i Madagaskar, og han fortsætter:
"Jeg synes, at det var fantastisk spændende at se et land, der var så utroligt anderledes end vores eget og at få sat tingene lidt i perspektiv. Der er selvfølgelig ting her i Danmark, som vi kan være utilfredse med, og det synes jeg da, at man skal prøve at gøre noget ved, men langt de fleste af os lever en tilværelse, der er tryg og præget af, at vi har nok eller endda rigeligt til at klare dagen og vejen. Dét er vigtigt at være bevidst om, så man bevarer proportionerne."
Torben Due har med egne ord oplevet, at alle de frivillige i Røde Kors verden over gør en kæmpe forskel for mange mennesker.
Ny dagsorden
Nu er tiden så inde til at delagtiggøre andre i de mange oplevelser Torben Due har med hjem i bagagen. Derfor stiller han sig gerne til rådighed for skoler og foreninger, der er interesserede i at høre nærmere om rejsen og Røde Kors' arbejde. Torben Due kan kontaktes på torben@himmelev.net.
