Rikke Skov holder landsholdsfremtid åben

Rikke Skov ville ikke træffe en beslutning om sin landsholdsfremtid lige efter nederlaget til Norge ved OL.

Rikke Skov var dybt skuffet, efter at det danske håndboldlandshold fredag aften mistede muligheden for at gå videre til kvartfinalerne ved OL i London.

OL-guldvinderen fra 2004 vil efter 23-24-nederlaget til Norge vente lidt med at tage stilling til, om hun fortsætter på landsholdet.

– Det kan jeg slet ikke svare på lige nu, siger Rikke Skov.

Hun mener, at håndboldkvinderne fik modbevist kritikerne mod Norges forsvarende OL-gulvindere.

– Jeg ser, at fremtiden er lys. Jeg mener, at kampen viser, at man ikke skal afskrive dansk kvindehåndbold, siger hun.

– Det er ét mål i denne kamp og ét mål i kampen mod Sydkorea, som gør, at vi ikke har chance for at gå videre ved dette OL, siger hun.

Danmark står noteret for tre point efter fire kampe i gruppe B.

På søndag møder holdet Frankrig, der fører gruppen med syv point.