Riddere på bymidten

Værløse "invaderet" af tempelriddere, da der var visning af ny film i biografen

ÆDELHED Der var sværd, ringbrynjer og sågar en ridder til hest, da Tempelriddernes forening Furesø lørdag den 15. marts indtog Værløse Bymidte foran biografen.Dagen inden havde filmen "Tempelriddernes skat III" haft præmiere."Vi benytter lejligheden til at slå et slag for vores forening og vise lidt af middelalderen frem her i Værløse," siger foreningens formand, Jesper Frederiksen.

Sammen med de andre medlemmer af foreningen dyrker Jesper Frederiksen livet i middelalderen og især tempelridder-ordenen, der blev grundlagt i 1118 for at forsvare den hellige gral i Jerusalem."Det mest spændende ved middelalderen var det udstyr, de havde dengang, og at de levede på en primitiv måde. Det eneste, jeg ville savne, er cigaretter og kaffe," griner Jesper Frederiksen.

Tempelridderne blev i år 1306 nedslagtet af den franske konge, fordi han mente, at ordenen havde fået for meget magt.Tempelriddernes forning Furesø tæller ialt 17 medlemmer, men hører gerne fra andre, der også interesserer sig for middelalderen og tempelriddere. Læs mere på www.tempelridderne.com.Se også www.furesoeavis.dk, hvor vi har lagt et WEB-TV-indslag om vores møde med de brave riddere.

Tempelriddernes forening Furesø

Du kan læse mere om foreningen på www.tempelridderne.com