Nordsjælland: I forbindelse med artiklerne i Frederiksborg Amts Avis og SN.dk tirsdag og onsdag om den tidligere ejendomsmatador Ole Astrup Madsen stod der, at han i forbindelse med en konkursbegæring rejst af SKAT mod selskabet Holding Joker Aps var blevet "efterlyst" i Statstidende af SKAT, da det ikke havde været muligt at forkynde begæringen. Imidlertid var det ikke SKAT, som stod bag opslaget i Statstidende. Det var derimod Skifteretten i Helsingør, som ikke havde været i stand til at forkynde stævningen.
Frederiksborg Amts Avis beklager fejlen.