Michael Liesk, Humlehaven 16, Hillerød
Jeg er glad for at jeg ikke er byrådsmedlem i disse tider. At skulle være den der på lokalt plan skal gennemføre store nedskæringer som konsekvens af Venstre, De Konservatives og Dansk Folkeparties politik, er ikke sjovt og samtidig skal stå til regnskab for de vælger der lokalt har stemt på en. Regeringens skattelettelser til samfundets rigeste har den konsekvens at kommunerne lægges i fodlænker og hvis man overskrider regeringens ramme for sociale udgifter, så straffes kommunen økonomisk.
Regeringen har kastes penge efter bankerne, ført en håbløs forfejlet krig i Afghanistan, der har kostet millioner, givet skattelettelser for erhvervslivet og til de rige. Nu skal de fleste kommuner så spare millioner på budgetterne.
Skoler lukkes, der spares på hjælpen til de ældre og forholdene for børnene – utaknemlige tiltag, som regeringen lader kommunerne om mens de selv kan vaske hænderne. Smart nok – og ingen tænker videre over det, når folketingsvalget kommer – ja, så går mange troligt hen og stemmer på dem, der atter lover lavere skatter.
Får Venstre og Konservative regeringsmagten i 4 år mere, kan vi være ganske sikre på at vores velfærdsamfund vil være forandret til ukendelighed.
Så ret harmen over nedskæringerne i kommunerne mod regeringens medlemmer, – de virkelige bagmænd for nedskæringerne. Regeringen lader kommunerne udføre den forfejlede poltik, hvor den offentlige sektor udsultes, hvor samfundets svag og de arbejdsløse betaler prisen.
Husk det nu ved næste folketingsvalg!