– Det er godt nok gået stærkt. Men det er dejligt, at folk har taget så godt imod mig. Der er rigeligt at lave her på værkstedet nu, siger Jesper Mensing.
Opbakningen til værkstedet kommer ikke mindst fra en lang række lokale bilejere, men der er også kunder fra et stort opland.
– Jeg har anskaffet en ny tester, som kan anvendes til det elektroniske udstyr på stort set alle bilmærker, fortæller Jesper Mensing.
På værkstedet tilbydes da også reparation og service på personbiler og varebiler af alle mærker.
Netop nu er det tid at få tjekket bilen inden ferien. Et ferietjek bør efter Jesper Mensings opfattelse mindst omfatte tjek af bremser, dæk, lygter og styretøj, inden man kører ud på en længere ferietur med en godt læsset bil.
Aftenåbent en succes
Regstrup Nu Auto har åbent på ugens fem første dage. Men tirsdag aften holdes længere åbent – til klokken 21, således at håndværkere og andre erhvervsdrivende, samt andre der har svært ved at undvære bilen i dagtimerne, også kan få repareret og serviceret deres bil.
– Folk skal have en chance for at få det hele til at hænge sammen i en travl hverdag, siger Jesper Mensing.
Og dette tilbud om aftenåbent hver tirsdag er virkelig slået igennem hos kunderne. Ofte er der booket tider tre-fire tirsdage frem.
– Det er både private og erhvervsdrivende, der benytter ordningen, siger han.
Med fuld åbningstid i værkstedet er der også kommet skiltning op ved vejen og på bygningen, så det er lettere at få øje på, at her er et lokalt autoværksted.
Sluttelig kan det nævnes, at Jesper Mensing og Regstrup Ny Auto er blevet medlem af CAD – Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark.