FAKTA: Sådan fungerer EU-direktiv om mindsteløn
Onsdag har EU-Kommissionen fremsat forslag til et direktiv om mindsteløn.
Direktivet søger ifølge EU-Kommissionen at sikre en tilstrækkelig løn til alle borgere i EU.
Her er indholdet i udspillet og lønsituationen i EU:
* 21 EU-lande har i dag en lovbestemt mindsteløn, men trods denne lever mange med job et liv under en fattigdomsgrænse. Seks lande har kollektive aftalemodeller som Danmark.
* Kollektive aftaler indgået af arbejdsmarkedets parter er den bedste måde at sikre en god og rimelig løn – og gode arbejdsvilkår – til borgerne, hedder det i forslaget. Derfor forsøger direktivet at fremme disse.
* Lande, som har en høj dækningsgrad af kollektive overenskomster, har generelt bedre vilkår og bedre løn, hedder det.
* Alle EU-lande skal fremme udbredelsen af modeller, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler lønvilkår.
* I de lande, der har lovbestemt mindsteløn, skal man sikre en tilstrækkelig løn og gode vilkår.
* Det skal ske ved at opstille helt klare kriterier for mindsteløn, og disse skal opdateres løbende. Forskelle i mindsteløn mellem forskellige sektorer skal begrænses. Sociale partnere skal inddrages.
* Udviklingen bliver fulgt tæt af EU-Kommissionen, som vil afkræve landene handling, hvis de ikke flytter sig.
* Lande med en dækningsgrad på over 70 procent, som Danmark, er ikke omfattet af disse krav. 70 procent ses som en nedre grænse for, om landet er dækket af aftaler, der sikrer gode løn- og arbejdsforhold.
* EU-Kommissionen dikterer ingen krav til en bestemt mindsteløn i medlemslandene.
* 60 procent af et lands medianløn anses for at være en grænse, så lønmodtagere, der lever under denne, er i risiko for at være fattige.
* Men nærmest ingen EU-lande har en mindsteløn, der er på 60 procent af medianlønnen eller derover. Bulgarien har dog. Men Bulgarien har også den laveste løn i hele EU. Derfor ville en sådan mekanisme ikke hjælpe noget, har EU-Kommissionen ræsonneret.
Kilder: EU-Kommissionen
Regeringen vil have afklaret, om "EU-Kommissionen overhovedet har hjemmel til at fremsætte et forslag" om mindsteløn, som det er sket onsdag.
Forslaget til et direktiv for mindsteløn er baseret på EU-traktatens artikel 153. Heri står sort på hvidt: "Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout".
Derfor er regeringen nu i gang med at nærlæse detaljerne i EU-Kommissionens forslag.
– Der er ingen tvivl om, at man fra EU-Kommissionens side har forsøgt at komme nogle af vores bekymringer i møde. Men det ændrer stadig ikke ved, at vi for det første betvivler, om man overhovedet har hjemmel til at gøre det her. Det har vi tænkt os at udfordre kommissionen på, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Direktivforslaget møder bred modstand i Folketinget. I EU-Kommissionen har formand Ursula von der Leyen fremført en fair mindsteløn som et af sine vigtigste løfter til borgerne i Europa.
I forslaget lægges op til, at EU-lande, hvor 70 procent af lønmodtagerne er dækket af en kollektiv overenskomst, ikke pålægges den ramme af tiltag, som lande under grænsen vil få. Danmark ligger højere end 70.
Alligevel er den danske fagbevægelse bekymret. For hvad nu hvis dækningsgraden falder til under 70 procent, eller hvis nogle sektorer ligger under denne tærskel?
EU-Kommissionen har onsdag over for Ritzau bekræftet, at der er tale om et gennemsnit, så det har ingen betydning, hvis eksempelvis transportsektoren skulle ligge under den grænse.
Ministeren hæfter sig i sin første læsning ved, at "EU-borgere skal kunne støtte individuel ret på" direktivet.
– Det kommer vi til at dyrke rigtig meget. For har man først defineret det, så åbner det op for det, som vi hele tiden har været nervøse for, nemlig at EU-Domstolen kan udvide fortolkningen af rækkevidden af direktivet, som ellers i sin tekst forsøger at tage hensyn til arbejdsmarkedsmodeller som den danske og svenske, siger Hummelgaard.
Det kan ske, vurderer ministeren, at en EU-borger i Danmark, som ikke er dækket af en dansk overenskomst, kan gå til EU-Domstolen og spørge, hvordan vedkommende står i forhold til mindsteløn, når der er et direktiv.
– Så er det åbent for fortolkning, og det vil vi meget nødigt have. Vi ønsker ikke, at der stilles spørgsmål ved, at man på det danske arbejdsmarked bestemmer løn- og arbejdsvilkår gennem forhandling og konflikt, siger Peter Hummelgaard.
Derfor er hans vurdering, at direktivet, hvis det gennemføres efter forhandlinger mellem EU-landene og EU-Parlamentet, muligvis kan undergrave Danmarks model for kollektivt aftalte overenskomster.
Han vil have EU-Rådets juridiske tjeneste til at vurdere de mulige konsekvenser af forslaget for Danmark.
Frygten er baseret på tidligere sager, hvor EU-Domstolen er gået imod forsikringer fra EU-Kommissionen i sager om arbejdsmarkedet.
EU's jobkommissær, Nicolas Schmit, erklærer sig "lidt forbløffet over", at nogle kan mene, at løn ikke hører under arbejdsvilkår, som er hovedemnet for den traktatartikel – 153 – som direktivet er baseret på.
– Spørg en lønmodtager, hvis hans løn er dårlig, om han sætter pris på sine arbejdsvilkår. Jeg kan ikke følge det. Vi fastsætter ingen løn. Vi sætter en ramme, siger Schmit til Ritzau.
Knap hver tiende lønmodtager i Europa lever ifølge EU-Kommissionen for en løn, der er tæt på grænsen for, om faste udgifter kan betales.
