Af Diana R. Alstrup, Bøgebakken 6, 3540 Lynge
Kære politikere i Allerød kommune:
Jeg er fuldt ud klar over at det er et rigtigt svært hverv at være kommunalpolitiker. Det jeg ikke forstår, det er, at hvert år giver I som kommunalpolitikere udtryk for, hvor hårdt regeringen kører jer finanselt, og nu må der flere penge på bordet, for at I kan varetage jeres opgaver. Når så KL kommer ud med "forhandlingsresultatet", står I og dermed vi i en endnu større skruestik.
Denne nedslagtning for de kommende år – sådan ser jeg det bugetforlig, I har præsenteret, hvor især – eller skal jeg sige igen – børnene her i kommunen skal betale regningen. Arme personale i Allerød kommunes børneinstitutioner og skoler, som virkelig får denne jernhammer at mærke.
Vores borgmester giver udtryk for, at vi er en rig kommune – nej, vi er fattige. Fattige på at kunne være der for dem, som har mest brug for det.
Og så til sidst:
Kære forældre, lad ikke serviceforringelserne gå ud over personalet, de ønsker også bedre vilkår og varme hænder for jeres børn, men der er bare ikke længere noget at gøre godt med.