Henry Smith
Kim Lunde Nielsen, træner for Raklev G&I's dame-danmarksseriehold, er en ærlig mand:
– Det var helt fortjent, vi tabte 0-3 til Damsø. Vi gjorde, hvad vi kunne, men de var bedre end os. På alle måder. Vi kunne godt have tabt 0-6.
Raklev-damerne holdt dog aldrig op med at kæmpe, og det var det, der begrænsede nederlaget. For allerede ved pausen kunne Raklev have været bagud med flere mål, men stillingen var stadig kun 0-0, da holdene gik på banen til anden halvleg.
I anden halvleg scorede hjemmeholdet FC Damsø efter to minutter, 15 minutter – og i slutminutterne
– Damsø har i vinterpausen fået Brøndbys juniortræner, og han har taget fem-seks spillere med. De har et rigtig godt hold nu, og så ramte de dagen mod os. Vi havde ikke en god dag, men det positive var trods alt, at spillerne blev ved med at knokle. Mange hold går helt ned, når de møder en langt bedre modstander, men det gjorde vores spillere ikke. Så jeg er godt tilfreds med spillerne, trods det klare nederlag, fastslår Lunde.
sport.kf@nordvest.dk