Kommunalvalget nærmer sig og borgmester Kirsten Jensen er godt på vej til at få styr på kommunens økonomi efter en dyr kommunalreform og ikke mindst en finanskrise, der har vendt op og ned på begrebet friværdi og byggeboom.
Når man bevæger sig rundt blandt borgerne i Hillerød, er det meget forståeligt, at kommunens økonomi bekymrer borgerne – nøjagtig som det gør for byrådets medlemmer. Men det er ærgerligt, at man igen og igen hører, at den dårlige økonomi skyldes "det dyre rådhus" – ikke mindst, når sandheden er, at Hillerød netop med rådhusbyggeriet sparer mange millioner kroner om året i driftsudgifter og effektivisering – så meget at byggeriet ifølge beregningerne kan være tjent ind om tre år. Og det kunststykke er der vist ikke mange parcelhusejere, der kan prale af. Tilmed var rådhuset færdig til den planlagte tid og kvadratmeterprisen er lavere end ved andet tilsvarende kontorbyggeri. Samtidig fik man samlet administrationen, som ellers var spredt på otte adresser.
Det er korrekt, at der i forbindelse med byggeriet var en mindre mango i det realiserede salg af kommunens bygninger i forhold til budgetterede salg, men det blev alligevel kun til en beskeden nettoudgift for et så funktionelt byggeri. Det er selvfølgelig ærgerligt og uacceptabelt, at der skete en – ikke godkendt – budgetoverskridelse, men set i det store hele var hele budgetoverskridelsen "kun" på syv procent af den samlede byggesum. Selvom man ikke skal prale af en budgetoverskridelse, så er der dog ikke mange offentlige byggerier, der kan "nøjes" med en sådan overskridelse – en overskridelse der vel at mærke alene berørte kommunens økonomi i 2008-regnskabet.
Det korte af det lange er derfor, at rådhusbyggeriet er en rigtig god forretning for Hillerød kommune og er ikke skyld i de trange tider for Hillerød. Tværtimod vil det være med til igen at sikre kommunen en forbedret økonomi.
