Politiet skal redegøre for Twitter-profil

Politiet skal fremlægge en redegørelse i retten.
Politiet skal fremlægge en redegørelse i retten.

Nu skal Københavns Vestegns Politi fremlægge en redegørelse for deres brug af Twitter, når der fredag er retsmøde i den store miljøsag, der lige nu kører ved Retten i Glostrup.

Forsvarer Peter Trudsø mener nemlig, at de er gået over stregen med en kommentar om sagen på Twitter, og at anklagemyndigheder i det hele taget ikke skal være på Twitter. Det skriver DAGBLADET, Nordvestnyt og Sjællandske.

Hos Københavns Vestegns Politi vil man ikke udtale sig om brugen af Twitter på nuværende tidspunkt.

– Vi er blevet bedt om at redegøre for vores brug af Twitter i retten, og derfor vil det være forkert af os at kommentere sagen i pressen nu, siger Claus Buhr, der er kommunikationsansvarlig hos Københavns Vestegns Politi.

Fem af landets anklagemyndigheder har en Twitter-profil.