Politiet frigiver lydoptagelser i skudsag

Gerningsmænd lokkede politiet på afveje inden drabsforsøg på Baggesensgade i København. Politiet offentliggør nu de falske alarmopkald til 112.

Københavns Politi valgte mandag at offentliggøre to falske alarmopkald til 112. Opkaldene blev tilbage i april brugt til at lokke politiet på afveje, inden ukendte gerningsmænd skød en 28-årig mand på Baggesensgade på Nørrebro. Attentatet ses som en af de voldsomste episoder i bandekonflikten i København.