Når én bilist har sandsynliggjort, at skiltningen ikke var i orden, da Midt- og Vestsjællands gav ham en fartbøde på Holbækmotorvejen, kunne man antage, at det samme gjorde sig gældende for hele den periode på ni dage, hvor der var hastighedsnedsættelse på grund af Roskilde Festival.
Man kunne også antage, at det ville føre til, at politiet af samme årsag ville annullere de 5848 fartbøder, der blev udskrevet i løbet af de ni dage.
Men den antagelse er ikke korrekt.
Der er ellers præcedens for tilbagebetaling af lige netop dén slags bøder. Den stammer fra 2019, hvor Midt- og Vestsjællands Politi besluttede at annullere omkring 2400 fartbøder efter hastighedsmålinger på Holbækmotorvejen ved Roskilde i forbindelse med Roskilde Festival.
Retssikkerhed først
»Vi har desværre konstateret, at den opsatte skiltning med den lavere hastighed på Holbækmotorvejen kunne give anledning til misforståelse og tvivl hos bilisterne. Skiltningen har ikke været tilstrækkelig klar, og i den situation lader vi tvivlen komme mange af bilisterne til gode, for retssikkerheden vægter naturligvis højest,« udtalte politiinspektør Henrik Mikkelsen dengang.
De eneste bøder, der fik lov at stå ved magt, var dem, der var givet til bilister, som havde kørt hurtigere end 130 kilometer i timen.
1-1
Men det var dengang. I dag lyder der anderledes toner.
– Vi tager naturligvis rettens frifindelse til efterretning, men siden frifindelsen af den ene bilist er der afgjort en tilsvarende sag i Retten i Roskilde, og i den skete der domfældelse, så der er ikke noget, der får os til at ændre vores opfattelse af, at skiltningen var i orden, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Han er meget bevidst om det penible forløb i 2019, hvor politiet få dage efter festivalens afslutning måtte krybe til korset og fortælle alverden, at der ikke havde været styr på tingene i forhold til det års hastighedskampagne i festivaldagene, så der måtte slås en streg over de bøder, der ellers var givet.
– Men netop af den grund har der været meget fokus på, at der ikke skulle være noget at komme efter. Jeg tror, at anklagemyndigheden har lært af dén sag, siger Martin Bjerregaard
Christian Elgaards frifindelse kort før jul. Den anden sag, hvor der skete domfældelse, blev afgjort for en uge siden. Hovedpersonen i dén sag var en mandlig bilist, der kørte ad motorvejen mod øst om formiddagen søndag den 3. juli, dvs. den festivalens store hjemrejsedag. I hans tilfælde blev farten målt til 105 kilometer i timen, og lige som Christian Elgaard påstod han, at hastighedsnedsættelsen til 80 kilometer i timen ikke var skiltet ordentligt.
Vidne til forskel
Domsudskriften indikerer dog, at »søndagsbilisten« – i modsætning til Christian Elgaard – ikke var i stand til at underbygge sin påstand med foto eller videooptagelser, lige som anklagemyndigheden til dén lejlighed havde indkaldt ATK-manden som vidne, og han sagde i retten, at skiltene stod, som de skulle. Også politiets skilteplan blev dokumenteret, men heller ikke anklagemyndigheden fremlagde billeder af de faktiske forhold.
Ikke mindst på baggrund af ATK-mandens sikre og sammenhængende forklaring anså retten på det bevist, at skiltningen var i orden.
– Det er vores opfattelse, at den frifindelse, der er sket, skyldes, at ATK-manden ikke var indkaldt som vidne. Det er i vores optik forskellen på de to sager. I den sag, hvor ATK-manden afgav vidneforklaring, har retten vurderet, at beviserne var tilstrækkelige, siger Martin Bjerregaard.