Meget tynde og ikke saglige argumenter. Sådan lyder en mediejurists dom over politiets begrundelse for at udsende videoen fra Brorsons Kirke uden at sløre irakernes ansigter.
Kritikken retter sig mod de tre hovedargumenter, som politidirektør Johan Reimann bruger i sin begrundelse for at offentliggøre optagelser uden at beskytte de mennesker, der blev anholdt.
Flere juridiske eksperter har beskyldt politiet for at bryde persondataloven og en paragraf i straffeloven, som forbyder videregivelse af billeder taget under særlige omstændigheder.
– Det første hovedargument er, at havde vi gjort det, var vi blevet beskyldt for manipulation, siger politidirektør Johan Reimann om den manglende sløring af ansigterne.
Dette betegner Oluf Jørgensen, der underviser i mediejura på Journalisthøjskolen, som en usaglig begrundelse.
– Sløring af ansigter er ikke manipulation. Det er noget vi kender fra pressen, at man slører folk for at beskytte dem imod udstilling, siger Oluf Jørgensen.
Politidirektør Johan Reimann har yderligere en begrundelse for ikke at beskytte irakernes ansigter:
– Det andet hovedargument er, at det ville være omsonst, fordi der i øvrigt blev fotograferet flittigt i kirken, og mange af de billeder er lagt ud på internettet, siger politidirektøren.
Hertil siger Oluf Jørgensen:
– Det er et meget overraskende argument fra en politichef, at "når de andre gør det, så kan vi også gøre det". Politiet har naturligvis et ansvar for at optræde helt sagligt og ikke foretaget unødvendige krænkelser af de personer, de har i søgelyset.
Det tredje argument fra politidirektøren er følgende:
– De pågældende irakere søgte selv af al magt at blive fotograferet, da de blev ført ud af kirken, siger Johan Reimann.
Forelagt dette siger Oluf Jørgensen:
– Det kan være, at nogle enkelte har forsøgt at blive fotograferet. Men under alle omstændigheder kan det ikke begrunde, at politiet publicerer billeder af irakerne inde i kirken. Jeg synes, at de tre begrundelser er overordentligt usaglige. De kan ikke berettige, at politiet ikke tager det normale hensyn, som en offentlig myndighed skal tage, slutter han.
