Pause til HB Køges Kristian Geertsen

Foto: Anders Kamper
HB Køges Kristian Geertsen fik revet sin skulder af led i søndags mod AGF.
HB Køges Kristian Geertsen fik revet sin skulder af led i søndags mod AGF.

Fodbold. Da HB Køges højre back Kristian Geertsen i søndag fik revet sin venstre skulder af led, var det ikke første gang.

Det samme skete også, da Geertsen spillede en af hans første kamp for klubben i juli mod LFA.

– Dengang gjorde det faktisk mere ondt end det gør nu, siger Kristian Geertsenm der blev kørt på sygehuset i pausen af kampen i søndag for at få sat skulderen på plads igen.

Geertsen var omkring den halve time i en duel med AGFs senere matchvinder Benny Feilhaber om bolden på vej ind i det lille felt. Her fik Feilhaber revet i Geertsens arm, og siden landede han på skulderen.

– Det gjorde rigtig ondt, så jeg var ikke i tvivl om, hvad der var slet, siger Kristian Geertsen, der nu afventer en undersøgelse hos en kirurg, der skal afgøre, om han skal opereres eller slipper med genoptræning.

Kristian Geertsen kom til HB Køge i sommerpausen fra FCK og spiller på en amatørkontrakt. Op til AGF-kampen spillede han samtlige minutter for 1. divisionsholdet.

Nu venter der ham nogle ugers pause.