Når det er tid til medicin på udvalgte kirurgiske afdelinger på Hvidovre Hospital, behøver patienterne ikke sidde og vente på, at sygeplejersken kommer forbi. De kan bare låse et lille skab op i deres natbord og tage de piller, de har behov for.
Som noget nyt, har hospitalet i samarbejde med Region Hovedstadens apotek nemlig gjort det muligt for patienterne selv at styre deres medicin – et initiativ som skal gøre medicineringen lettere, og samtidig involvere patienterne mere i deres eget behandlingsforløb.
»Rigtig mange patienter kommer jo fra en hverdag, hvor de selv står for at passe deres medicinering, så det fortsætter vi sådan set bare på hospitalet. Det handler om tillid og om at give patienterne mere kontrol, så de er ikke afhængige af personalets arbejdsgange. Derudover føler mange af patienterne sig mindre sygeliggjorte, når vi giver dem det ansvar,« forklarer farmaceut Morten Baltzer Andersen, som er en af forskerne bag projektet om selv-medicinering.
Han fortæller videre, at den gennemsnitlige patienttilfredshed har været markant højere hos de patienter i projektet, som selv har stået for at tage deres medicin. Ved udskrivelsen fortalte 98 procent af de selvmedicinerende patienter, at de vil foretrække selv at stå for medicinen, næste gang de måtte blive indlagt.
Burde bredes ud
En af de patienter, som var tilfredse med at stå for egen medicin, er Minna Dünweber, som var indlagt med et brækket ben.
»Det er en rigtig god ide at lade patienterne styre deres egen medicin. Det betød jo, at man som patient fik noget selvbestemmelse. Det var rart,« siger hun og opfordrer til, at man udbreder ideen til andre områder også.
»Alle de ting, som patienterne selv kan klare, burde de have lov til. Det er jo en god ide at udnytte folks ressourcer – især når personalet har så travlt. Initiativet kunne fx udbredes til at gælde afhentning af mad også. Jo mere man selv kan klare på hospitalet, jo lettere bliver det at komme hjem til hverdagen, når man bliver udskrevet,« siger hun.
Og netop tanken med at gøre patienternes hverdag efter udskrivelse lettere, er også en vigtig del af selv-medicineringensprojektet.
»Ved at give patienterne ansvaret bliver de bedre informeret om, hvilken medicin de får og hvorfor. Over halvdelen af patienterne i projektet siger, at de har følt sig mere trygge ved at skulle udskrives, fordi de har haft helt styr på, hvilken medicin de skulle have – også når de kom hjem. Man kan sige at vi uddanner patienterne og forbereder dem til livet efter udskrivelsen,« siger Morten Baltzer Andersen.
Ikke for alle
Det er dog ikke alle patienter og alle former for medicin, som kan indgå i selv-medicineringsprogrammet.
Hvis patienterne fx er forvirrede eller ikke kan åbne medicinpakkerne, vil det fortsat være sygeplejerskerne, som står for at dosere medicinen. Behovsafhængig medicin, som fx stærkt beroligende eller blodfortyndende medicin, vil heller ikke være at finde i patienternes medicinskabe.
»For at kunne være selv-medicinerende kræver det, at patienterne kommer fra en hverdag, hvor de i forvejen er selv-medicinerende, og hvor vi professionelt vurderer, at det er forsvarligt at lade dem styre det selv. Det er noget, vi vurderer dagligt for den enkelte patient,« siger Morten Baltzer Andersen.
Sparer tid
For medarbejderne kan der være en tidsmæssig gevinst ved at give patienterne ansvaret for egen medicin.
På en afdeling går der i snit 6-7 timer dagligt med at hælde medicin op og give det til patienterne. Den tid kan nu bruges på noget andet.
»Medarbejderne har generelt været glade for projektet. Der har været apoteksmedarbejdere tilknyttet afdelingen, for at sætte ekstra fokus på medicineringen. Det har der været stor tilfredshed med. I begyndelsen har det taget ekstra tid og ekstra opmærksomhed at sørge for, at patienternes sengeborde er opdaterede med medicin. Men når det først er blevet rutine, er der tid at hente,« siger Morten Baltzer Andersen, som er sikker på, at selv-medicinering og øget patientinddragelse vil være en fast del af fremtidens hospitalsvæsen.
