Pas på, hvis du vil arbejde nøgen i haven

Foto: Tommy Verting
have. nøgen. lupiner. havearbejde. nabo. naboer
have. nøgen. lupiner. havearbejde. nabo. naboer Fotojournalist Tommy Verting +45 49262626 mobil +45 31171921

Den første lørdag i maj er det international Arbejd nøgen i haven-dag.

Dagen er skabt af The Naturist Society (TNS), der er en amerikansk søsterorganisation til Danske Naturister, og idéen med dagen er, at man skal føle sig mere fri, acceptere sin krop og være tættere på naturen.

Før du smider alt tøjet, skal du dog lige tænke dig om en ekstra gang, skriver Bolius.dk.

Selvom du er på din egen matrikel, kan du nemlig godt komme til at overskride lovgivningen ved at gå nøgen rundt i din have (Straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse).

Du kan risikere, at naboer og forbipasserende føler sig krænkede.

Smid tøjet i aflukket have

Det gælder især, hvis din grund ligger ud til et busstoppested eller en etageejendom, hvorimod du roligt kan smide tøjet, hvis din have er aflukket og folk udefra skal gøre sig anstrengelser for at komme til at se ind i haven eksempelvis ved at bruge en stige eller lave hul i hækken.

Jo mere synlig, du er, jo større er risikoen for, at du kan støde andre.

En rettesnor er dog, at for at støde andre skal din adfærd have en seksuel karakter samtidig med at det kan sandsynliggøres, at du ved eller må have indset, at din opførsel virker krænkende for andre, skriver Bolius.dk.