Pædagoger og naturforening vil have flere penge i finanslov

Bupl og Danmarks Naturfredningsforening mener, at reserve på 2,1 milliarder kroner er for lidt i finansloven.

Pædagogernes fagforening, Bupl, frygter, at der ikke bliver sat penge nok af til minimumsnormeringer i den kommende finanslov. (Arkivfoto)
Pædagogernes fagforening, Bupl, frygter, at der ikke bliver sat penge nok af til minimumsnormeringer i den kommende finanslov. (Arkivfoto)

– Det er rigtig bekymrende.

Sådan er reaktionen fra Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening, Bupl, på S-regeringens forslag til finansloven for næste år.

I forslaget er der for næste år sat 2,1 milliarder kroner af til en såkaldt forhandlingsreserve. Den skal dække velfærd, herunder minimumsnormeringer, uddannelse, grønne prioriteringer og kulturområdet.

Ikke mindst minimumsnormeringer i daginstitutionerne og den grønne omstilling var fremtrædende emner i valgkampen før folketingsvalget i juni.

– Det er netop de to dagsordener, der skal kæmpe om nogle få penge, som ikke rækker langt, når man tænker over, hvor mange investeringer, der er behov for, for at få en genopretning, siger Elisa Rimpler.

Regeringens tre støttepartier, De Radikale, SF og Enhedslisten, gik til valg på at få indført minimumsnormeringer.

Det dækker over, at der maksimalt må være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.

Minimumsnormeringer var også en del af forståelsespapiret mellem Socialdemokratiet og de tre støttepartier i regeringsforhandlingerne i juni. Men her stod der ikke noget om antallet af børn per voksen.

– Jeg har stor tillid til, at regeringens tre støttepartier vil gøre alt, hvad de kan, for at få en ambitiøs børneplan, der indeholder minimumsnormeringer, siger Elisa Rimpler.

– Jeg har også stor tillid til, at de sørger for, at vi allerede kan mærke det fra næste år. Vi har akut behov for, at børnene bliver understøttet i højere grad end i dag, siger Bupl-formanden.

Maria Reumert Gjerding, der er præsident for Danmarks Naturfredningsforening, mener, at natur og miljø fylder for lidt i forslaget til finansloven.

Det bliver først offentliggjort onsdag klokken 12, men blev tirsdag aften lækket til medierne.

– Det er rigtig godt med en grøn forskningsmilliard, siger hun med henvisning til en af regeringens prioriteringer i finansloven.

– Men det, klimaet og naturen har brug for lige nu, er konkrete initiativer, der kan gøre en forskel. Og det kan en grøn forskningsmilliard ikke gøre her og nu.

– Naturen er nærmest ikke nævnt i udspillet, og det er ikke mere end et par uger siden, at en rapport viste, at Danmarks natur er gået fra at have det dårligt til at have det endnu værre. Der er brug for, at der sker noget lige nu, siger Maria Reumert Gjerding.

Hun havde gerne set, at der i finanslovsforslaget havde været initiativer til blandt andet en jordreform, og at man kunne tage de mest klimabelastende landbrugsjorde ud af produktion.