Påvirket bilist rullede rundt med bilen

Foto: Martin W. Hansen

Natten mellem lørdag og søndag kørte en ung mand galt i nordgående retning på Kalundborgvej ved Havrebjerg.

Med i bilen var fire andre personer. Den unge chauffør mistede af ukendte årsager kontrollen over bilen, der skred ud og rullede rundt. Alle slap uskadt fra ulykken.

Patruljen på stedet får mistanke om, at chaufføren er påvirket, han får derfor taget en blodprøve, der skal afgøre det videre forløb i sagen.