Påskebrød som fuglereder med æg

Påskebrød med æg giver påskebordet et pift

Foto: Jens Berg Thomsen

Denne ret ser rigtig fin ud på påskebordet. Her kan du læse, hvordan du kan lave påskebrød som fuglereder med æg.

Æg og sukker skal piskes sammen med citronsaft- og skal. Derefter opløser du gæren og saltet i lunkent vand. Brug et dejfad.

Æggeblandingen piskes i gæren og vandet, og derefter melet. Pisk melet gradvist i, så blandingen bliver jævn mellem hver portion mel. Når dejen bliver for tyk til at piske, vendes den ud på bordet, og resten af melet æltes i, indtil dejen er glat. Derefter skal dejen hæve i halvanden time.

Giv æggene et prik i begge ender og sænk dem i kogende vand i et minuts tid. Derefter skal de skylles i koldt vand og tørres grundigt.

Rul dejen tynd og lav 12 cirkler. Der skal seks cirkler dej på to bageplader. Rul resten af dejen ud igen og tril den til tynde strimler. Læg en dejkant i hver cirkel og placer et æg i "reden."

Pynt med resten af dejen og pensl brødene med sammenpisket æg. Lad efterhæve i en halv time.

Påskebrødene skal bages i omkring 20 minutter på nederste rille ved 180 grader.

Fakta

Det skal du bruge til påskebrødene

Tre æg

To deciliter sukker

Revet citronskal og saften herfra

50 gram gær

1 teskefuld salt

2½ deciliter lunkent vand

Omkring 1 kilo hvedemel.

12 æg

Et sammenpisket æg