Natten til søndag var der igen brand i Korsør. På Motalavej blev to affaldscontainere stukket i brand, og på Fasanstien var det en bunke affald på ladet af en lastbil.
Brandene opstod kort efter klokken 22.
Det er tredje nat i træk, at der tændes ild til biler, affaldscontainere eller affald i området omkring Motalavej i den nordlige del af Korsør.
Brandene blev hurtigt slukket fra brandfolkene fra Slagelse.
Politiet har en formodning om, at det kan være samme gerningsmænd, som står bag alle de påsatte brande.