På søndag er der smukke kvinder på Torvet

Årets udgave af SMUK Kvindeløb afvikles søndag den 2. september med start og mål på Torvet

Foto: John Jessen Hansen

SMUK Kvindeløb i Hillerød afvikles på en fem kilometer smuk rute i Slotsparken og langs Slotssøen. Der er start og mål fra Torvet.

Løbet arrangeres af FIF Hillerød Orientering og FIF Hillerød Atletik og det koster 150 kroner at deltage, uanset alder.

Løbet starter klokken 11.00 søndag den 2. september, og man kan stadigvæk nå at tilmelde sig på løbets hjemmeside www.smukkvindelob.dk – eller på Torvet på løbsdagen, hvis man kommer i god tid.

Der løbes i syv aldersklasser, som er alder på løbsdagen: 0-14 år, 15-19 år, 20-29 år, 30-39 år, 40-49 år, 50-59 år og 60+ år.

Der kan tilmeldes op til 2000 kvinder. Der er stadigvæk et par hundrede pladser tilbage.