Af Anders Spanggaard Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Stemningen er munter denne torsdag eftermiddag på VUC i Næstved, hvor en flok granvoksne mænd fra forskellige dele af asfaltindustrien har sidste dag på Asfaltskolen. Undervisningen på denne skole beskæftiger sig ikke med at lægge asfalt ud på vejene. På Asfaltskolen får medarbejdere fra asfalt branchen undervisning i basale færdigheder som dansk, matematik, regning og IT.
Asfaltfirmaet Colas er en af de virksomheder, som gennem de seneste fem år har sendt mange medarbejdere afsted på Asfaltskole i stedet for at hjemsende dem i de stille vintermåneder.
Sanne Hagemann er HR-business partner for Colas på Sjælland. Hun mener, at ordningen med at tilbyde medarbejderne at komme på Asfaltskolen i de stille vintermåneder, hvor der på grund af vejret ikke bliver lagt asfalt på de danske veje, er en fordel for både medarbejdere og virksomhed.
– Vi får nogle medarbejdere, som bliver dygtigere fagligt, og det er selvfølgelig en fordel for firmaet. Samtidig er det gladere medarbejdere og dermed bedre medarbejdere. På den anden side er det selvfølgelig en fordel for medarbejderne, at de bliver bedre til at læse, skrive og regne. Det drager mange af dem fordel af i det daglige arbejde, men derudover er det da en stor fordel i et menneskes liv, at man bliver bedre til disse færdigheder, siger Sanne Hagemann.
Formanden skal kunne regne
Jan Melua, 61 år, har været i asfaltbranchen i 40 år. Da han gik i skole, fik han ikke lært matematik og regning, men nu hvor han fungerer som formand hos Colas, har han brug for regning og matematik i sit daglige arbejde.
– Som formand er det mig, der laver beretninger på, hvor meget asfalt, vi skal bruge på den enkelte opgave. Så det er simpelthen en nødvendighed for mig kunne regning og matematik. Ellers kan jeg ikke passe mit arbejde, forklarer Jan Melau.
Han tilføjer, at han har lært meget på Asfaltskolen og mener iøvrigt, at det gælder om at suge noget ny viden til sig, når man får muligheden for det.
– Det er ikke en skam at være født dum, men det er en skam at dø dum, lyder det fra Jan Melau.
44-årige Henrik Hunsballe husker ikke tilbage på sin skoletid med glæde, fordi han blev mobbet af de andre børn.
Og det der med at sætte punktummer og kommaer har aldrig været hans stærke side, men det har Asfaltskolen rettet op på.
– Dette kursus har helt bestemt gjort mig meget bedre til tegnsætning. Og som en sidegevinst har Asfaltskolen også betydet, at jeg er blevet bedre til at gå på e-boks og alt det der. Det er jo noget, vi alle sammen skal bruge mere og mere i dagligdagen, så det er bestemt en fordel for mig, at jeg er blevet bedre til det.
Færdighederne ruster
Flemming Nielsen, erhvervschef på VUC, mener, at Asfaltskolen opfylder et stort behov, fordi mange ufaglærte, som eksempelvis folkene fra asfaltbranchen, ikke har fået de bedste oplevelser i deres skoletid. De havde måske vanskeligt ved fag som dansk, regning og matematik og husker derfor skoleårene som en tid med mange nederlag.
– Nogle af dem har måske nok fået lært at læse, skrive og regne. Men efter skolen er de så endt i et ufaglært job, hvor de ikke har brugt færdighederne fra skoletiden. Og bruger du ikke dine færdigheder, ruster de. Der skal trænes, hvis det skal holdes ved lige, forklarer Flemming Nielsen.
Han tilføjer, at grundlæggende færdigheder i eksempelvis læsning og skrivning bliver mere og mere nødvendige også for ufaglærte, fordi mange har brug for at kunne læse en arbejdsseddel eller skrive en besked.
– Arbejdsgiverne efterspørger fleksible medarbejdere, som hurtigt kan omstille sig til nye opgaver. Og kan du ikke læse og skrive, er du altså ikke så fleksibel som du ellers ville være, påpeger erhvervschef Flemming Nielsen.
Ufaglærte job forsvinder
Flemming Nielsen gør tillige opmærksom på, at de grundlæggende kompetencer som læsning, skrivning, regning og matematik også skal være på plads, hvis man vil have mere uddannelse.
Og det kan fremover blive nødvendigt for mange ufaglærte, fordi deres nuværende jobs forsvinder.
I perioden 1998-2018 blev antallet af ufaglærte job næsten halveret, og de nye job, der er opstået, kræver flere og flere færdigheder indenfor eksempelvis dansk og regning. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, offentliggjort i 2017, viser tillige, at der er stor forskel på beskæftigelsesgraden mellem ufaglærte og faglærte. Ifølge undersøgelsen var kun 48,6 procent af de ufaglærte 30-årige i arbejde, mens 86 procent af de 30-årige med en faglig uddannelse i bagagen var i beskæftigelse.
Så pilen peger mod uddannelse, hvis man vil have et job i fremtiden. Og at gennemføre en uddannelse kræver, at man kan læse, skrive, regne og lave matematik.
Motivationen er høj
Mikael Larsen, 53 år, har været på Asfaltskole flere gange. Han fortæller, at han er ordblind, og det har ofte irriteret ham.
– Jeg har tidligere arbejdet som mekaniker, hvor vi skulle udfylde en del papirer, og det var da virkelig irriterende, at jeg ikke kunne stave. Men for hvert år på Asfaltskolen, kan jeg mærke, at jeg bliver bedre og hurtigere til at læse og skrive. Jeg har været med på skolen i fem år, og denne gang på kurset har jeg læst en hel bog. Det har jeg ikke gjort i 30 år, fortæller Mikael Larsen.
Ifølge Flemming Nielsen, erhvervschef på VUC, er motivationen hos deltagerne på Asfaltskolen høj. De møder troligt op til undervisningen hver dag. Men selvfølgelig er der nogle, der møder mere op af pligt end af lyst.
– Men så er det jo vores opgave at vise dem, at de kan få noget ud af at være her. De skal føle, at de lærer noget, og vi skal have perspektivet med om, at er du mere fleksibel. Og det er du, hvis du kan læse, skrive og regne – er du mere sikker i dit job, og du har samtidig bedre muligheder for at sikre dig et mere interessant job i fremtiden.
