Overgravet kabel bremser togtrafik mellem Fyn og Sjælland

DSB anbefaler torsdag morgen at tjekke Rejseplanen, så man kan se, om ens tog er forsinket eller aflyst.

Overgravet kabel bremser togtrafik mellem Fyn og Sjælland

DSB anbefaler torsdag morgen at tjekke Rejseplanen, så man kan se, om ens tog er forsinket eller aflyst.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der er forsinkelser og enkelte aflysninger af tog mellem landsdelene Fyn og Sjælland.

Det fremgår af en meddelelse på DSB's hjemmeside.

Forsinkelserne ventes at blive på 15-20 minutter. De første tog kan dog få noget mere.

Det skyldes, at et lyslederkabel på Østfyn er gravet over. Det indebærer, at ikke alle tog kan køre frem til klokken 09.00 torsdag.

DSB anbefaler, at man holder øje med Rejseplanen, hvor man kan se, om ens tog er aflyst eller forsinket

Hvis man bliver mere end 30 minutter forsinket i forhold til ankomst til sin endestation, kan man benytte sig af DSB's rejsegaranti og søge om at få sine penge retur.

/ritzau/