Efter lang tids overvejelse har Danmark godkendt ansøgningen fra Nord Stream 2, der skal føre enorme mængder russisk gas til Europa gennem Østersøen.
Danmark har været fange i et storpolitisk spil om rørledningen, der støttes af Tyskland men har modstandere i Østeuropa og USA.
Læs her om den lange proces.
* December 2015:
Flere EU-ledere kritiserer projektet på et topmøde, da man frygter for større afhængighed af Rusland og større usikkerhed for østeuropæiske lande og Ukraine.
* Juli 2016:
En række amerikanske toppolitikere, der i blandt daværende præsident Barack Obama, advarer mod Nord Stream 2.
* December 2016:
Sverige stopper for, at Nord Stream 2 kan bruge landets havne til at opføre Nord Stream 2.
Den danske regering siger, at man endnu ikke har taget stilling til rørledningen, da der ikke er kommet en ansøgning.
Sverige tillader dog senere havne at tage imod opgaver.
* 8. marts 2017:
Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) beder EU om at gå ind i sagen, da den er højspændt politisk og Danmark vil få svært ved at sig nej uden støtte fra EU.
* 3. april 2017:
Den første ansøgning fra Nord Stream 2 om at føre en rørledning gennem dansk territorialfarvand syd for Bornholm bliver indgivet.
* 29. marts 2017:
EU tilbyder at gå ind i sagen om Nord Stream 2.
* 9. juni 2017:
EU foreslår en række regler, der skal omfatte Nord Stream 2. De skal sikre gennemsigtighed, at andre selskaber end Gazprom må bruge den og at der ikke forekommer prisdiskrimination.
* 2. september 2017:
Regeringen varsler et lovforslag, der vil gøre det muligt for Danmark at sige nej til Nord Stream 2 i dansk territorialfarvand af politiske hensyn.
* 19. oktober 2017:
EU-Kommissionen fortæller, at den ikke kan få støtte fra medlemslandene til at overtage forhandlinger om Nord Stream 2.
* 30. november 2017:
Folketinget vedtager en lov, der giver Danmark ret til at sige nej til Nord Stream 2 af udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn.
* 12. april 2018:
Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen siger, at Danmark kan forsinke men ikke stoppe Nord Stream 2, da selskabet bare kan ændre linjeføringen uden om dansk territorialfarvand.
* 10. august 2018:
Nord Stream 2 indgiver en ansøgning om at føre rørledningen nordøst om Bornholm lige forbi dansk territorialfarvand.
* 28. november 2018:
Tyskland står fast på, at man vil have Nord Stream 2 trods kritik fra flere europæiske allierede og USA.
* 13. februar 2019:
EU ændrer sine regler, så der er mere kontrol med gas, der føres ind i Europa. Det underlægger gassen EU's regler for konkurrence og prissætning.
Reglerne mindsker det politiske pres på Danmark, da EU nu har underlagt gassen sine regler.
* Marts 2019
Energistyrelsen anmoder Nord Stream om at undersøge muligheden for at lægge rørledningen sydøst for Bornholm uden for dansk territorialfarvand men over den danske kontinentalsokkel.
Den nye linjeføring er mulig efter, at Danmark og Polen har bilagt en årelang strid om grænsedragningen i farvandet.
Anmodningen bliver set som et forsøg på at trække processen yderligere ud i forhold til en godkendelse.
* 15. april 2019:
Nord Stream 2 indgiver en ansøgning om at føre sin rørledning sydøst om Bornholm uden for dansk territorialfarvand men over den danske kontinentalsokkel.
21. maj 2019:
USA's energiminister understreger landets modstand mod Nord Stream 2 og varsler sanktioner mod firmaer, der leverer til projektet.
* 28. juni 2019:
Nord Stream 2 trækker sin originale ansøgning om placering af rørledning tæt syd for Bornholm tilbage i protest med den lange sagsbehandlingstid.
* 30. oktober:
Energistyrelsen godkender linjeføringen sydøst for Bornholm uden for dansk territorialfarvand.
