Af Birgitte Larsen, næstformand i integrationsudvalget (RV), Fredensborg Kommune:
Bilafbrændingerne for nylig i Kokkedal og Nivå er naturligvis fuldstændig uacceptable, og det er ærgerligt, at der stadig af og til er problemer med en gruppe af unge, der hænger ud i Kokkedal og Nivå. Men faktisk er der grund til at rose kommunens medarbejdere, politiet, fædregrupper og boligforeninger for en vedholdende og dygtig indsats for at forebygge kriminalitet og ballade – og indsatsen har faktisk været ganske effektiv. Men vi må erkende, at der er lang vej, før der er tryghed i de to bysamfund.
Først og fremmest er der behov for hurtig opfølgning på situationer som dem, vi har oplevet. Det skete også for nylig, hvor både SSP-medarbejdere og fædregrupper var til stede aftenen efter, at der var blevet brændt biler af. Dernæst er der behov for sanktioner over for personer, som deltager i uroligheder som dem, vi lige har oplevet. I den forbindelse må ambitionen være at hjælpe de pågældende over i en positiv livsbane med anerkendelse fra omverdenen, arbejde, ret til at leve som de vil o.s.v.
Men at forebygge uroligheder og kriminalitet blandt unge kræver også en mere grundlæggende forståelse for, hvad der driver nogle ud i dumheder som dem, vi lige har oplevet. Mange unge pjækker fra skole, ryger hash og laver ballade – både fordi de keder sig, og fordi de ikke har den nødvendige opbakning fra deres familier. Og forældrene har ikke magtet at give deres børn de rette værdier i livet. Radikale Venstre mener derfor, at det er vigtigt, at den forebyggende indsats starter tidligt gennem en styrkelse af ressourcesvage familier. En af måderne at gøre det på er ved at søge at inddrage børnene i fritids- og foreningsliv og i netværk med andre voksne. Derfor foreslår Radikale Venstre en forsøgsordning, hvor engagerede, ressourcestærke ældre træder til som mentorer og formidlere af positive værdier over for unge, der ikke kan finde sig til rette i livet. Selvom man er på efterløn og gennem sit voksne liv har udtjent sin værnepligt i diverse forældrebestyrelser, kan man jo stadig have et overskud og føle et samfundsansvar – og det bør vi udnytte.
