Ølstykke FC vandt igen

Ølstykke FC har haft en ganske flot sæson i Serie 1. I sidste uge blev topholdet Gladsaxe-Hero besejret på udebane, og søndag måtte Herlev tage hjem fra Ølstykke Stadion med et nederlag på 2-1. Sejren betyder, at Ølstykke FC indtager en 4. plads i rækken med 38 point for 23 kampe. Ølstykkes næste kamp er på lørdag klokken 15.30 ude mod Espergærde. ØB90 i Serie 3 tabte 2-3 hjemme til Brødeskov, men fører stadig rækken.