Sosu C i Brøndby har åbnet learning labs med velfærdsteknologi. Her er alt fra spiserobotter til et sanserum, der er fitness for alle sanser.
Hvis en borger har svært ved at holde på ske eller gaffel og dermed spise på egen hånd, fx på grund af rystelser, så kan en spiserobot klare arbejdet. Den kan programmeres til at tage maden på tallerkenen, og holde skeen hen til munden på borgeren, som derefter kan tage maden.
Et eksempel på den nye velfærdsteknologi, som bliver stadig mere udbredt på plejecentre, hospitaler og andre steder.
Og det handler ikke »kun« om at spare på personalet, for det er der stadig brug for. Det handler i høj grad også om livskvalitet og tryghed for borgerne, der med fx en spiserobot kan blive mere selvhjulpne og i højere grad selv kan bestemme, hvornår de skal spise.
Videncenter i Brøndby
Spiserobotten er blot ét eksempel på velfærdsteknologi, man kan møde i de nye learning labs, som netop er indrettet på Sosu C-skolen i Brøndby. Her uddannes social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter.
Sosu C-skolen er blevet udpeget som det østdanske videncenter for velfærdsteknologi. Der er indrettet cirka 500 kvadratmeter learning labs, hvor man præsenterer velfærdsteknologi i blandt andet børneinstitutionen, i en almindelig lejlighed, i en plejebolig, i en hospitalsstue, og i et særligt sanserum med lyd, lys og duft.
De forskellige learning labs er ikke kun beregnet til Sosu C-skolens elever og lærere.
De kan også udnyttes til efteruddannelse og til præsentation af velfærdsteknologi af private firmaer.
Elsebeth Melgaard, der er direktør på Sosu C i Brøndby, understregede ved åbningen, at der er stærk fokus på kvalitet og etik i forbindelse med udviklingen af velfærdsteknologi.
På Sosu C har man defineret en række mål i forbindelse med brug af velfærdsteknologi, fortalte Elsebeth Melgaard:
»Det er at øge livskvalitet, selvstændighed og tryghed for borgere og patienter, at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge nedslidning af personalet, og at frigøre arbejdskraft, øge effektiviteten og sikre kvaliteten i velfærdsydelser i en demografi med flere ældre og færre borgere til at varetage velfærdsopgaverne.«
Kan øve sig i praksis
Velfærdsteknologi er fx senge, der kan løftes i hoved- og fodende, og kan hejses op og drejes, så borgeren kan komme ud af sengen i siddende eller stående tilstand. Det giver ikke alene borgeren en øget tryghed, fordi der hele tiden er fast støtte fra madrassen, det betyder også, at personalet undgår besværlige løft, og i stedet kan bruge tiden til kontakt med borgeren.
I de indrettede learning labs kan elever på Sosu C-skolen og kursister på efteruddannelse gennemføre praktiske øvelser i nogle omgivelser, der ligner dem, som de vil komme ud i. Den teoretiske viden kan afprøves i praksis, og det har flere fordele. Foruden at blive rustet til fremtidens praksis på plejecentre, hospitaler og i hjemmeplejen, så prøver eleverne også at være i borgernes sted. Hvordan er det at skulle ud af sengen? Hvordan er det at få hjælp til bad og toilet? Eleverne skiftes nemlig til de forskellige »roller«, når der skal øves.
Et af de nye learning labs er noget helt særligt. Det er et sanserum, domineret af en stor seng. Her er der både lys, lyde, dufte og synsindtryk, der kan give ro til fx demente. I rummet er der mulighed for at døse, men det er også fitness for alle sanser. Det er fx muligt at sende dufte af madlavning og bøgeskov ud i rummet.
Som noget helt særligt er rummet forsynet med en avanceret, transportabel projektor, der lyser ned på en firkantet flade på gulvet. Den kan illustrere et vandbassin eller visne blade på gaden. Det fantastiske er, at billedet følger med de bevægelser, som man gør. Hvis man hopper i »vandet« så sprøjter det og der dannes bølger. Mange ældre smider sko og strømper, og danser i vandet. Og nogle tager instinktivt en kost og fejer blade, indtil vejen er ren.
Der ligger en lang række film, som kan fremkalde minder hos demente borgere. Men det er også muligt at lægge billeder og film ind fra de enkelte borgere. Det er måske deres barndomshjem set ude- og indefra, det er familien samlet til jul osv.
Billedfladen er dynamisk, og afhængig af hvordan man bevæger sig på den.
Også i børneinstitutionen
Og fra den ene ende af aldersskalaen til den anden, vises der også velfærdsteknologi til børneinstitutionen.
Det er blandt andet puder, som kan deles ud til hvert enkelt barn. Umiddelbart ligner det en rund pude til at sidde på eller hoppe på. Der er dog indbygget teknologi i puden, så det er muligt for de voksne at indtale beskeder til børnene, som kan aktivere puden med et tryk. »Hop fem gange,« kan beskeden være, indtalt af en kendt stemme. »Snur rundt om dig selv tre gange,« er en anden besked.
Også elektriske legetøjsbiler, der kan programmeres til at køre på en bane med bogstaver eller en by, kan give leg og læring.
Hele processen med at indrette learning labs på Sosu C-skolen i Brøndby har taget et års tid. Nu er man klar til at modtage elever og kursister, og klæde dem på til en fremtid, hvor velfærdsteknologi kommer til at indgå i deres daglige arbejde.
