Nyt showroom med huse i Hillerød

Eurodan-huse har åbnet nyt showroom i Hillerød

Eurodan-huse har åbnet et nyt showroom i Hillerød på Vølundvej.

Åbningen skyldes Eurodan-huses vækst og forventninger om i de kommende år at sælge flere huse i Nordsjælland, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

"Eurodan-huse bygger mange huse i Nordsjælland, og derfor vil vi gerne tættere på kunderne. Hidtil har husinteresserede skullet til Roskilde for at se valgmulighederne og få gode råd," siger Christian Philip Lohmann, afdelingsleder for det nye showroom i Hillerød. Han tilføjer:

"Der bliver øget konkurrence i Nordsjælland. Der er mange husfirmaer, men det er vi ikke bange for."

Eurodan-huse har faste sjællandske samarbejdspartnere som underleverandører inden for jord og beton, el, vvs, maler med mere. De faste håndværkere kender den kvalitet, der skal udføres, og kender byggeprocessen, så de kan arbejde effektivt, skriver firmaet i en pressemeddelese.

"Vi mærker også den store vækst, der er området. I 2018 venter vi at bygge over 200 huse på Sjælland. I dag er det også mange unge familier, som bygger nyt. De har en god økonomi. Har de små børn eller planer om det, er det rart at vide, at der ikke skal males og vedligeholdes de første 10 år," fortæller Christian Philip Lohmann.

Christian Philip Lohmann har åbnet det nye showroom med fire kolleger. De har mange års erfaring med at rådgive om at bygge nyt. I showroom'et kan man se alt det, der er i et nyt hus. Alt er vist i forskellige materialer og farver, så familien, der skal bygge nyt, kan se og føle materialerne, inden de vælger.

Med det nye showroom har Eurodan-huse i alt syv showrooms i hele landet, og firmaet opfører 500 huse årligt i hele landet.