Nyt navn til Sportsbutikken

I løbet af september, vil Ny Form blive til en Intersport-forretning.

Christina Hansen i skoafdelingen hos Ny Form i Nykøbing.
Christina Hansen i skoafdelingen hos Ny Form i Nykøbing.

Nykøbing: Rent praktisk vil Ny form dog ikke forsvinde fra gadebilledet i Nykøbing. Der arbejdes nemlig i øjeblikket på højtryk for at finde nye lokaler til den eksisterende forretning.- Intersport er en stor kæde der har et meget bredt udvalg af beklædning og udstyr til alle mulige former for sportsgrene, siger Christina Hansen.

Sæsonklar

I øjeblikket kan man godt mærke at der er efterspørgsel på sportsbeklædning, og det er ikke så underligt, for der er mange foreninger som starter ny sæson i denne og næste uge.- Vi kan mærke at der er efterspørgsel på alt fra badebukser og til bløde balletsko, siger Christina Hansen, der fremhæver at Ny Form har en meget stor afdeling af sko til de forskellige indendørs sportsgrene som eksempelvis gymnastik, badminton, håndbold og ikke mindst fodbold.