Cyklisterne i Odsherred får nu bedre mulighed for at finde den rigtige vej. Odsherred Turistbureau udgiver nemlig et nyt cykelkort.
Kortet er målrettet til cyklister med angivelse af flere forskellige cykelruter. På kortet findes også markeringer af blandt andet indkøbsmuligheder, overnatningssteder, gårdbutikker, offentlige strande, lejrpladser, picnicsteder og seværdigheder.
Cykelkortet kan købes på turistbureauet og i boghandler. Det koster 50 kroner.