Nye tilstandsrapporter vil dække færre skader

Det skal være slut med teknisk komplicerede tilstandsrapporter, der er umulige at gennemskue og forstå for helt almindelige forbrugere. Efter årelange diskussioner og masser af kritik er regeringen tæt på at lancere en ny og mere brugervenlig tilstandsrapport, der med en pædagogisk farveskala kan vurdere din nye boligs sundhedstilstand og afdække eventuelle skader i murværk, fundamenter og tagkonstruktioner. Men få måneder før den ventede lancering 1. februar 2019 står fagfolk i kø for at dumpe de nye rapporter, skriver Politiken.