Han har været med siden foreningen blev genstartet i november 2006, og er klar sammen med en ny bestyrelse, til at skabe liv omkring foreningen igen.
I øjeblikket er der cirka 24 medlemmer i KU Rudersdal-Allerød og det er et tal, den nye bestyrelse gerne ser øget i den kommende tid.
Med som næstformand er valgt Victor Søndergaard Bilecka og derudover tæller bestyrelsen; Søren Dolezal, Andrea Ullrichsen og Christoffer Reinhardt.
Den nye formand vil gøre sit til at øge medlemstallet og gøre foreningen synlig, og starten gik allerede ved det nyligt overståede folketingsvalg.
"Vi er blevet berømt og berygtet dette år i de politiske kreds for den høje aktivitet, som bla. sås under valget. Dette var med til at sikre at vores kreds ved valget, blev det sted i Danmark, der fik flest stemmer på konservative," fortæller Christoffer Brandt.
Foreningen lægger også op til en høj aktivitet blandt de unge i lokalområdet, og de har tidligere haft travlt med besøg på gymnasierne, eksempelvis i Allerød. Noget de vil fortsætte fremover.
Men første store opgave bliver at finde lokaler. De unge KU'er vil nemlig gerne have 'eget tag' over hovedet.