Tiende generation af Corolla Sedan har europæisk premiere på Helsinki Motor Show, der afholdes i perioden fra den 30. november til den 3. december 2006 i den finske hovedstad.
Den nye Corolla Sedan bliver en elegant og dynamisk sedan, som er designet til en bred målgruppe på det europæiske marked. Kvaliteten er yderligere forbedret og designet mere karakteristisk. Der er god plads i kabinen, og man oplever en god komfort og masser af køreglæde.
Den nye Corolla Sedan er både karakteristisk og anderledes, og to nye avancerede motorer, én benzin og én diesel, bliver introduceret i den nye Corolla Sedan. De nye motorer vil supplere de eksisterende diesel- og benzin-motorer og tre forskellige gearkasser.
Yderligere informationer om den nye Corolla Sedan vil blive frigivet i slutningen af november 2006, og den nye Corolla Sedan forventes at komme til salg i Danmark i midten af næste år.