NU skal picnicfestivalen planlægges

Selvom det er vinter, er det ikke spor for tidligt at begynde at tænke på sol, sommer og arrangementer under den åbne himmel. Der er da også allerede fuld gang i planlægningen af Furesø Picnicfestival, der finder sted i weekenden den 10. og 11. juni næste sommer.

Picnicfestivalen sætter fokus på Furesøs unikke natur og de mange ildsjæle fra både erhvervs- og foreningesliv, der vil stå klar med tips til de bedste picnicoplevelser.

"Allerede den 16. januar er der kick off på sommerens picnicfestival. Det finder sted i Galaksen – i Orbit-salen – og det er her sløret løftes for årets temaer, og samtidig kan interesserede deltagere byde ind med aktiviteter og praktisk hjælp", fortæller Eva Vedel, der er initiativtager til Furesø Picnicfestival, der i år finder sted for tredje gang.

hhs