P-huse i flere etager, boliger, butikker og rekreative åndehuller er en del af den fremtidige bymidte, det nuværende politiske flertal i Hørsholms byråd ser for sig. Og de vil nu sætte fart på, at det konkrete arbejde kan komme i gang allerede næste år.
"Vi kan som politikere på ingen måde blande os i, hvordan butikkerne driver deres forretninger. Vi kan dog skaffe gode rammer. Kan vi lave en attraktiv bymidte med eksempelvis boliger til 200 familier, så er der 200 familier, der kan lægge deres handel i byen," siger viceborgmester og formand for Hørsholm Erhvervsråd, Henrik Klitgaard (R), som mener, at et af de primære problemer i bymidten er, at der er for få mennesker på gaden, især om aftenen.
Måden at nå dertil er et parallelopdrag i stil med den proces, der blev benyttet i forbindelse med udvikling af sygehusgrunden, hvor flere arkitekter, byplanlæggere og udviklere kom med deres bud på, hvordan dette område kan laves om til et spændende boligområde.
"De tre områder, vi snakker om, er p-pladserne ud mod Usserød Kongevej og Kamerrådensvej samt den gamle politistation og p-pladsen på Hørsholm Allé," siger Klitgaard, der oplyser, at udviklingen også handler om nyt rådhus, evt. kulturinstitution og en anden type detailhandel. Og igen: Boliger.
Planen er, at der fra nu og frem til budgetvedtagelsen i efteråret skal udarbejdes en vision og en plan for fremtidens byudvikling i Hørsholm. Og her tænkes der store tanker, siger Kristin Arendt (K), formand for Miljø- og planlægningsudvalget.
"Hvis vi skal løfte byen, skal der noget helt andet til, caféer, broer, trapper og boliger med udsyn ud over den smukke del af Hørsholm," siger Arendt, der taler om at åbne byen. For eksempel ud mod Dronningedammen, hvor hun drømmer om boliger, hvorfra man kan skue ud over både dammen, kirken og ned til havnen fra lejlighed og noget, der er inspireret af Salling Rooftop i Aarhus.
"Der er en masse potentiale i Hørsholm, men det kræver mod," mener Kristin Arendt.
For Henrik Klitgaard er det desuden vigtigt at understrege, at byudviklingen sker i tæt samarbejde med erhvervslivet og henviser til en en konference, erhvervsrådet indkaldte til i marts i Klædefabrikken, hvor 94 deltagere bidrog med idéer til, hvad der skal ske.
Den socialdemokratiske gruppeformand Niels Lundshøj ser "en visionær udvikling" som "et væsentligt led i vores ambition om at skabe en attraktiv kommune for børnefamilier".
Flertalspartierne tror på, at der vil være bred politisk opbakning bag planerne.
"Jeg ser ikke, at det, vi nu kommer med fra flertallets side, kolliderer med noget af det, andre har fremlagt af visioner. Vi synes, at det er på tide at gå i gang og vil derfor gerne have sat det konkrete arbejde i gang allerede i 2019. Vi har jo snakket om det her i en del år nu," mener Henrik Klitgaard.
Heller ikke Kristin Arendt forestiller sig, at der bliver den store politiske uenighed om planen.
"Det er klart, at vi kommer til at diskutere en del om, hvordan det kommer til at se ud. Sådan er det med forandringer. Men jeg ser ingen modsætninger i det, vi skal gøre," siger hun til Ugebladet.
