
Overvejer du at købe ny bil eller er du bare nysgerrig på at tjekke de forskellige modeller, så bør du sætte et kryds i kalenderen ud fra lørdag den 25. maj.
Her afvikles der fra kl. 9.00 til 13.00 en stor biludstilling i Egedal Centret, hvor 15 forhandlere har meldt deres ankomst med tre nye biler hver. I de forskellige stande vil der også være rig mulighed til at få en kyndig bil-snak om alt fra topfart til rustbeskyttelse.
Biludstillingen byder dog også på meget andet end bilmærker. Således holder Lokalavisen Egedal og Egedal Centret i samarbejde med JS Carline en konkurrence kl. 10.00 på JS Carlines stand for voksne og kl. 12.00 for børnene – her vil der være mulighed for at vinde flotte præmier. Derudover kan bil-gæsterne se frem til et væld af aktiviteter. Der er ansigtsmaling til børnene fra kl. 10.00 til 13.00, Today holder torvesalg, Skjold Burne Vinhandel er på gaden med vin, gin & cocktails, og endelig griller Center Slagteren på gaden.
Endelig skal der også kåres en "Egedal-mester i hjulskift på tid". Den udfordring foregår fra kl. 10.00 til 11.00 på JS Carlines stand midt i centret.
Fra kl. 12.00 til 13.00 afholdes der en børnekonkurrence for alle mellem 5-18 år, hvor der skal bowles med dæk. Konkurrencen finder sted ved JS Carlines stand.
Igen i år vil der også være gratis popcorn og gratis soft-ice (hent en kupon hos bilforhandlerne)