Jeg har tænkt meget på den radikale gruppeformand Poul Erik Jensens indlæg i tiden efter, at resultatet i det første regnskab for den nye kommune blev kendt. Poul Erik holdt et langt, billedligt indlæg i byrådssalen, hvor han symbolsk så for sig den nye kommune som et stort skib, der nu for alvor sattes i søen med kurs imod fremtiden.
Det var et smukt indlæg, der sprudlede af liv, optimisme og tro på fremtiden.
Der var fra byrådets borgerlige flertals side en forestilling om, at man kunne opretholde serviceniveauet fra de gamle kommuner, men nu til en langt lavere pris. Der kunne spares i omegnen af 200 mio. kr. på driftsbudgettet, investeres massivt på anlægssiden og samtidig blive råd til skattelettelser i millionklassen. Filosofien var, at man blot skulle gøre det bedst og billigst med baggrund i erfaringerne fra de fem gamle kommuner. F.eks. på ældreområdet. Her kunne borgmesteren fortælle, at man ikke kunne identificere nævneværdige forskelle i serviceniveauerne i de fem gamle kommuner. Derimod kunne man konstatere, at man i Svinninge kunne levere pleje og omsorg til en væsentlig lavere pris pr. borger, end man havde præsteret i de fire øvrige kommuner. Vi skulle derfor blot yde pleje og omsorg til samme pris som i Svinninge i hele kommunen, så var der millioner at hente i besparelser.
På området sårbare børn og unge var filosofien den samme. 18 mio. kr. kunne der høstes, hvis blot vi gjorde som i Svinninge vel at mærke uden skelen til, hvordan indsatserne rent faktisk var grebet an i Svinninge, og hvordan samspillet var mellem normalsystemet og den særlige indsats.
Det var fremgangsmåden på en række områder, da man lagde budgettet for 2007.
Budgettet blev vedtaget – skuden sejlede derudad, og både kaptajn og styrmand bevarede optimismen og forsvarede ihærdigt budgettets forudsætninger gennem hele kalenderåret 2007.
Servicemål og -kvaliteter blev løbende udarbejdet – som udtryk for den service, borgere kunne forvente i kommunen – uden skelen til, hvad de kostede at gennemføre i praksis.
Nu er det blevet regnskabets time – og man fristes til at råbe: Alle mand i redningsbådene!
Regnskabet viser med al tydelighed, at de førnævnte optimistiske forestillinger langt fra holdt vand i virkeligheden. Det er ren gyserlæsning, som borgmesteren udtrykte det på byrådets møde i onsdags.
Og selvom alt det, jeg her har skrevet, er fortid – så trækker det dybe spor ind i fremtiden.
Byrådet tager netop nu hul på udarbejdelsen af budgettet for 2009. Og selv om processen kom rigtig dårligt fra start, så er det den socialdemokratiske gruppes store håb, at samtlige partier i byrådet er kommet så meget til fornuft, at man ikke også fremover vil lægge sine budgetter på så løst et grundlag, som tilfældet var i 2006.
Det er – efter vores opfattelse – ikke længere nok med en beredskabsplan i form af en helt utilstrækkelig buffer som den, der var indlagt på 20 mio. kr. til at opfange uforudsigelige udsving i budgettet for 2007.
Der er derimod behov for en genopretningsplan, der kan rette skuden op og få den væk fra den kollisionskurs, den er på. Det er nødvendigt, at vi ved budgetlægningen for 2009 får sikret et fornuftigt grundlag for kommunens fremtidige udvikling og gør os alle mulige anstrengelser for at undgå, at forgangne års katastrofale fejlbudgetteringer får alvorlige konsekvenser for kommunens borgere.
Sine Agerholm
gruppeformand
for Socialdemokraterne
i Holbæk Byråd
