Nordsjælland gik i stå mod GOG

Foto: Claus Beyer

Efter de første 30 minutter så det fortsat lovende ud. I halvlegens sidste sekunder fik gæsterne fra Sydfyn, topholdet GOG, udlignet til 17-17, hvor Nordsjælland var i undertal, men ellers var det faktisk hjemmeholdet i FrederiksborgCentret der havde godt fat i kampen.

Nordsjælland var hele vejen i front fra stillingen 4-4 og på et tidspunkt var holdet foran 10-6. Nordsjælland spillede flot og det så ud til at det flotte spil fra de sidste kampe ville fortsætte. Det lykkedes dog gæsterne at udligne på straffekast inden pausen til stillingen 17-17.

Efter pausen kom Nordsjælland skidt fra start og GOG kom for første gang foran. Hurtigt blev det til et fire måls forspring til gæsterne. Selvom Nordsjælland kæmpede hårdt, så lavede holdet al for mange fejl og dem straffede GOG effektivt og helt fortjent endte det med et nederlag til Nordsjælland Håndbold, der løb tør for kræfter i de sidste 30 minutter. Kampen endte 25-34.

Nu har Nordsjælland julepausen indtil den 5. januar. Her spiller holdet hjemme i Helsingør-hallen og første modstander i 2018 er KIF Kolding København.