Hvis man vil på nattergaletur med Naturfredningsforeningen i Karlebo søndag den 21. maj, skal man stå tidligt op.
Deltagerne mødes nemlig allerede kl. 2 på parkeringspladsen for enden af Løjeltevej i udkanten af Kirkelte Hegn.
Herfra går turen rundt om Storedam til akkompagnement af nattergale og alle de andre sangfugle. Den medbragte morgenmad indtages med udsigt over søen.
Nærmere oplysninger om turen hos Niels Hald på tlf. 4914 6160. Her kan også aftales kørsel fra Nivå eller Kokkedal.