Myndighed får kritik: Optog alle telefonsamtaler uden samtykke

Erhvervsstyrelsen optog alle indgående telefonsamtaler til kundecenter og får krads kritik af Datatilsynet.

Erhvervsstyrelsen har siden juni 2018 optaget alle indgående opkald til sit kundecenter, men den praksis får kritik af Datatilsynet. (Arkivfoto)
Erhvervsstyrelsen har siden juni 2018 optaget alle indgående opkald til sit kundecenter, men den praksis får kritik af Datatilsynet. (Arkivfoto)

Erhvervsstyrelsen får alvorlig kritik af Datatilsynet for i flere år at have optaget indgående telefonsamtaler uden samtykke.

Det oplyser Datastyrelsen på sin hjemmeside.

Der er tale om telefonsamtaler til styrelsens kundecenter.

Erhvervsstyrelsen har forklaret, at samtalerne blev optaget, hvis de ansatte skulle modtage trusler, og at der derfor skulle være beviser til en politianmeldelse – og til brug for læring og uddannelse.

Men ifølge Datatilsynet går det ikke, at alle opkald er blevet optaget. Tilsynet peger blandt andet på, at det må forventes at være undtagelsen, at borgere og virksomheder ringer ind og truer de ansatte.

Derfor får styrelsen kritik for sin behandling af personoplysninger i forbindelse med optagelsen af telefonsamtalerne.

Praksissen blev startet i juni 2018, og Datatilsynet blev opmærksom på sagen, da en borger klagede sidste år.

Link til pressemeddelse