mørtel Murstenene i 600 år gammelt tårn begyndte at smuldre
Da kirketårnet i Kirke Værløse i 1994-98 blev renoveret, blev der brugt moderne fugemørtel mellem de gamle munkesten. Få år efter begyndte stenene at smuldre
Det er næsten en gyser: Et tårn, der har modstået vind og vejr i 600 år, bliver renoveret og begynder få år senere at vise alvorlige tegn på ødelæggelse. Fint rødt støv falder ned fra tårnet. Ingen forstår, hvad der er på færde. Før en kyndig murermester løser mysteriet og peger på synderen: mørtlen i de nyrenoverede fuger.
"Sagen er, at moderne, hydrauliske mørtler kan give skader på gamle mursten. De nye fuger holder normalt kun mellem syv og 60 år, hvorefter der igen skal omfuges. Til sammenligning har den mørteltype, der blev brugt i middelalderen, bevist sin holdbarhed gennem mange hundrede år," fortæller Jens Chr. Ledgaard.
Han har gennem 19 år været kirkeværge i Kirke Værløse Kirke, og i dag ved han, at såkaldt læskemørtel, som var den, der blev anvendt, da tårnet blev opført i 1400-tallet, er langt mere holdbar end moderne mørtler.
Danmarks Tekniske Institut, DTU, har lavet en videnskabelig test, der viser, hvordan læskemørtel er i stand til at afgive vand og fugt, og Nationalmuseet har sagt god for den genfundne gamle opskrift på, hvordan læskemørtel laves.
Denne vigtige viden om byggematerialer og håndværkstraditioner vil Jens Chr. Ledgaard gerne løfte ud af glemmebogen, så de, der rundt om i landet har ansvaret for restaurering af murværk i middelalderbygninger, er klædt på til opgaven.
Af samme grund har han for nylig skrevet en artikel i fagbladet 'Ingeniøren' om fordelene ved læskemørtel (https://ing.dk/223479)
Udover budbringeren, Jens Chr. Ledgaard, rummer denne historie en vaskeægte helt. Nemlig den lokale murermester, Ole Jensen, som eksperimenterede sig frem til den glemte opskrift på den gamle læskemørtel, som kan holde langt bedre end de moderne mørtel-typer.
"Han havde oprindeligt budt ind på renoveringen af kirken, da arbejdet var i udbud. Da et af kravene lød, at kirketårnet skulle stå færdigt til pinsen, sagde Ole: 'Så springer jeg fra.' Hvorpå man valgte den billigste af de tre tilbud, som viste sig at medføre sjusk og bedrageri mange steder på muren," siger Jens Chr. Ledgaard.
Fejlene ved den første renovering – som blev gennemført fra 1994 til 1998 – kom for dagens lys, da murermester Ole Jensen godt ti år senere skulle lave almindeligt vedligeholdelsesarbejde ved kirken.
"Der var begyndt at drysse rødt støv ned fra tårnet. Det så mærkeligt ud, og vi var oppe at kigge. Det viste sig, at mørtlen i kirketårnet var så porøs, at den kunne skrabes ud med fingrene," fortæller Jens Chr. Ledgaard.
"Ole Jensen fortjener al ære, for det var ham, der fandt ud af, hvad der var gået galt under renoveringen af kirketårnet. Han fandt også frem til opskriften på læskemørtlen, der kan holde i hundrede år," siger Jens Chr. Ledgaard.
Murermesteren fandt desuden frem til en karakteristisk fuge, som har overlevet siden middelalderen, og som nu er brugt i Kirke Værløse. Under fugningen glittes øverste halvdel og bliver derved ret tæt, mens den nederste halvdel er ru og dermed har langt større overflade. Det fremmer hærdningen, og derefter vil øverste halvdel afvise slagregn, mens nederste halvdel fremmer fordampning.
Reparationsarbejdet blev sat i værk i 2009 og strakte sig helt frem til foråret 2016.
"En overgang gik stilladset tværs over taget på tårnet. Det var et meget kompliceret stillads, og det hele stod på i fem år. Mange beboere i nabolaget brokkede sig undervejs, men de forstod det, da de hørte forklaringen. Nu håber vi, at det holder i rigtig mange år," siger Jens Chr. Ledgaard.
