Mungo Park forlænger OPSANGs spilleperiode

Foto: Gitte Schwartz

Mungo Park i Allerød har besluttet at forlænge spilleperioden af OPSANG som en naturlig følge af den store anmelder- og publikumssucces, som forestillingen nyder i øjeblikket. Det betyder, "Mungo Park – manden bag navnet" udgår.

Direktør Martin Lyngbo siger:

"Vi har spillet OPSANG i Jylland, på Fyn og Sjælland. Vi har haft begejstrede gæster i alle aldre mellem 13 og 90. Derfor er det en stor fornøjelse at kunne forlænge spilleperioden her i Allerød. Vi lader OPSANG spille frem til den 21. juni, så den lukker sæsonen 07/08. Vi kan ikke forestille os en bedre afslutning end med en forestilling, der har vist sig at kunne berøre og begejstre både de unge og deres voksne. Vi er meget stolte!"