Ingen vil opstille kæmpe vindmøller på Møn, der således forbliver kæmpemøllefri de kommende år. I Dansk Folkeparti spørger man, hvorfor man i kommunen tilsyneladende tager mere hensyn til de økonomiske bagmænds ønsker end til borgernes.
Udsigt til vindmøller
I den vindmølleplan, Vordingborg kommune præsenterede tilbage i november 2015 opererede man med 11 mulige placeringer for kæmpevindmøller på land. Nemlig Barmosen, Køng Mose, Rosenfeldt, Masnedø, Lilliendal, Beldringe, Kindvig hoved, Svinø, Lekkende samt to steder på Møn: Nordfeld på Østmøn og Borre Sømose.
Planen har siden været i høring og givet 812 høringssvar, der både har været indsigelser og konkrete ønsker om vindmølleprojekter.
Ingen har ønsket at byde ind med opstilling af møller på Møn og Svinø, og i Lekkende har lodsejeren specifikt givet udtryk for at man ikke vil opstille vindmøller på sin jord. Derfor har administrationen valgt i sin indstilling til teknik- og miljøudvalget i torsdags helt at fjerne forslagene om opstilling af kæmpevindmøller på Møn. Faktisk vurderer administrationen, at det kun er områderne Barmosen, Køng Mose, Rosenfeldt og Masnedø, der har egentligt potentiale til opstilling af kæmpevindmøller.
– De steder, der er udvalgte, der er borgerne lige så meget generet af møllerne, påpeger formanden for Dansk Folkeparti i Vordingborg, Heino Hahn, der undrer sig over, at administrationen fortsat opererer med både møller ved Rosenfeldt og på Masnedø.
– Kan du forestille dig de decibel, der vil blive kastet fra begge sider. Det bliver en ren sandwicheffekt på Ore, mener han.
Hvorfor lige Møn?
I indstillingen fra administrationen lyder begrundelsen for at fjerne blandt andet Møn fra vindmølleplanen, at der er ?manglende interesse fra lodsejere, manglende mulighed for hensyntagen til de omkringliggende naboer (afstande), manglende muligheder i forhold til øvrig lovgivning (naturudpegninger og lignende).?
Det beroliger dog ikke Per Stig Sørensen (DF), der sidder i teknik- og miljøudvalget. Han er bekymret over at man både politisk og administrativt tilsyneladende tager mere hensyn til økonomiske bagmænd end til borgerne. Han argumenterer for, at politikerne ikke er tvunget til at udpege de steder, som de økonomiske bagmænd helst vil have.
